Og pludeligt var det cirkus

Selvfølgelig er cirkus kultur. Men fra denne banale konstatering til at yde offentlig støtte er der ganske langt.

Nogle danske cirkuskompagnier har ondt i økonomien, og så er det naturligt at søge penge fra Staten. Straks markerer mikrofonvillige oppositionspolitikere deres interesse for sagen. For cirkus er jo i den grad folkelig dansk kultur, så det skal støttes. Venstre mener, at der skal anvendes tipsmidler til formålet. Senest i juni, når årets tipsbevilling foreligger, vil vi se, om Venstre har gjort noget som helst ved sagen – eller blot som sædvanligt har anerkendt Kulturministerens forslag til tipsbevilling.

Enhedslisten, at private fonde som Realdania eller A.P. Møller Fonden skal beskattes for at kanalisere penge til cirkus, for “som udgangspunkt er Danmark et cirkusland”. Dermed lykkes det for Enhedslisten at kravle så langt op i træet, at der i hvert fald ikke kommer nogen akutløsning fra den kant. Realdania beskattes i forvejen og A.P. Møller Fonden støtter i forvejen righoldigt kulturlivet. En beskatning af A.P. Møller Fonden vil givet få negative økonomiske konsekvenser for kulturlivet, idet man vil miste en større støtte end Finanslovens fordeling af skatteindtægterne vil give til kulturministeriet.

Man kan nok også diskutere, i hvilket omfang cirkus er udtryk for dansk kultur. Ja, mange mennesker, især børn og barnlige sjæle, kan lide cirkus. Som kulturform er cirkus bare ikke særlig dansk. Det første cirkustelt i Danmark blev opstillet så sent som 1855 – langt senere end i det meste af Europa.

Vanskelig økonomi

Der er ikke nogen tvivl om, at dansk cirkus har ondt i økonomien. Det gælder især de to største danske cirkusvirksomheder, Cirkus Arena og Cirkus Benneweis. Cirkus Benneweis har haft underskud i tre af de seneste fem år, samlet set et underskud på ca. 3 mio. kr. Regnskabsåret 2012-2013 gav dog et beskedent overskud på 184.000 kr.

Cirkus Arena har haft underskud i fire af de seneste fem år. Et samlet underskud i disse år på 18 mio. kr.

Andre cirkus klarer sig lidt bedre, fx Cirkus Baldoni med et overskud på mellem 0,1 og 0,3 mio. kr. årligt i hvert af de seneste 5 år eller Zirkus Nemo med overskud hvert andet år, så de seneste fem år ender på ca. 00.

Arena i særklasse

Situationen for Cirkus Arena er helt særlig efter en konkurs i 2010. Men det er tydeligt, at Cirkus Arena balancerer på kanten af forsvarlig drift.

I årsrapporterne fra 2008 til 2012 kan man bl.a. læse disse revisorudsagn:

2008:
Den interne kontrol i selskabet har i lighed med sidste år ikke været tilfredsstillende gennem året. Der er bl.a. foretaget væsentlige anlægsinvesteringer uden behørig dokumentation.

2009:
Den interne kontrol i selskabet har i lighed med sidste år ikke været tilfredsstillende gennem året.

2010:
Der er i strid med momsloven i årets løb og tidligere år indsendt urigtige momsangivelser til SKAT, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

2011:
Der er i strid med momsloven i årets løb og tidligere år indsendt urigtige momsangivelser til SKAT, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

2012:
Der er i strid med momsloven i årets løb og tidligere år indsendt urigtige momsangivelser til SKAT, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.
Selskabet har i strid med selskabsloven ydet lån til en kapitalejer, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

Det siger sig selv, at virksomheden skal udvise en halt anden form for korrekt drift, for at offentlig støtte kan komme på tale.

Særlig momssats

At Cirkus Arena har sin egen fortolkning af momsreglerne, kan så måske være forklaringen på, at cirkusdirektøren som den nærmeste form for offentlig støtte peger på, at momsbeskatningen for cirkus kunne være lavere i Danmark, som det er i andre europæiske lande. Man må næsten få medlidenhed med direktøren, som håber på nedsat moms for et kulturområde, som i øvrigt er udenfor offentlig støtte og politisk opbakning. Foreløbig har bogbranchen, som i høj grad har såvel offentlig støtte som politisk opbakning, gennem 40 år argumenteret for lavere moms. Uden resultater. Det kan således have ganske lange udsigter at få momsen på cirkusbilletter sat ned.

Udviklingsstøtte og resultatkontrakter

De der argumenterer for støtte til cirkus, har i høj grad overset, hvordan kulturmidler prioriteres. Når der gives støtte til nye områder, betinges det næsten altid af, at der sker en kunstnerisk udvikling i en bestemt retning. Det er nye tiltag, der støttes – ikke driften i sig selv. Der vil komme elementer af smagsdommeri ind i vurderingen.

Med offentlig støtte følger naturligt nok også forpligtelser.

Og der vil blive indgået aftaler i form af fx resultatkontrakter. Der vil blive stillet krav om, hvordan man samarbejder med uddannelsesinstitutioner. Nogle vil endda finde på at stille krav om, at der skal være en vis andel danske artister beskæftigede. Den eneste grund til at symfoniorekestre slipper udenom diskussionen om dansk arbejdskraft er, at man rekrutterer gennem en audition, hvor dommerne ikke kan se kandidaterne.

Ganske mange i cirkusverden vil nok i sidste ende betakke sig for at blive en del af en offentligt bureaukrati, hvor regler er til for at overholdes. Med offentlig støtte følger naturligt nok også forpligtelser.

I sin tid var såvel Venstre som Enhedslisten de kraftigste kritikere af daværende kulturminister Uffe Elbæks støtte til nycirkus. Skæbnens ironi for netop disse to partier er, at hvis man ad åre når frem til, at der skal ydes statsstøtte til cirkus, så vil det blive betinget af, at det traditionelle cirkus udvikles i retning af nycirkus.