Biblioteker: styrk kernevirksomheden
Rapport om Fremtidens Biblioteker går spadestik dybere i brugermønstre og peger på fastholdelse af kerneydelserne som helt centrale for bibliotekerne.
- Bibliotekerne skal holde fast i kerneydelsen samtidig med, at bibliotekerne udvikles
- Bogen skal fortsat være en kerneydelse
- Fleksibel åbningstid på flere biblioteker
- Indsats for at øge kendskabet til de digitale bibliotekstilbud
Gennemgående viser rapporten, at der er endog meget stor opbakning til bibliotekerne. 89% af brugerne mener at biblioteket har enten stor eller meget stor samfundsmæssig værdi. Rapporten refererer desuden en tidligere rapport, som viser, at hele 71% af ikke-brugerne synes, bibliotekerne er samfundsmæssigt værdifulde.
De, der bruger bibliotekerne, synes altså, at de er værdifulde. Men nok så vigtigt, også ikke-brugerne synes, det er vigtigt, at bibliotekerne er der.
Der er store forskelle i, hvem der bruger bibliotekerne.
Der er langt flere kvinder end mænd – 2/3 af biblioteksbrugerne – men kun halvdelen af befolkningen. Befolkningsgrupper uden videregående uddannelse er underrepræsenteret på biblioteket. Folk med videregående uddannelse udgør 2/3 af biblioteksbrugerne, men kun ¼ af befolkningen.
Transporttidens betydning for benyttelsen af bibliotekerne vurderes som ganske væsentlig. Rapporten når frem til en forsimplet – men pædagogisk forståelig – formel, der siger at for hver ekstra 10 minutters transporttid til biblioteket, falder biblioteksbrugen med 10%. Altså: hvis en filial nedlægges, og man får 10 minutter længere til nærmeste bibliotek, så mister bibliotekerne 10% af brugerne.
I biblioteksverden har de nye digitale tilbud stået helt centralt i de seneste 10-15 år. Derfor vil det givetvis overraske mange, at hele 47% af befolkningen ikke kender en eneste af de digitale bibliotekstjenester.
10 målgrupper
Det helt centrale greb i rapporten er, at man deler danskerne op i 10 forskellige målgrupper. Alle tidligere biblioteksanalyser har delt befolkningen i brugere og ikke-brugere, børn og voksne – samt set på almindelige demografiske kendetegn som køn, alder, indkomst, uddannelse og geografi. Ved at udpege 10 specifikke målgrupper opnår man langt mere præcise beskrivelser af typer af brugere og disses ønsker til bibliotekerne. Målgrupperne er valgt ud fra dybere analyser af brugernes anvendelse af specifikt bibliotekerne.
De 10 målgrupper er (andel af befolkningen i parentes):
- Unge børneforældre (2%)
- Unge på videregående uddannelse (6%)
- Den unge arbejder (9%)
- Nørden (8%)
- Børneforældre over 30 (16%)
- Den kulturelle superbruger (13%)
- Individualisten (8%)
- Senioren (9%)
- Modne fra lavere middelklasse (19%)
Målgrupperne har forskellige hovedformål med at anvende bibliotekerne:
- Viden: Unge under uddannelse, Unge på videregående uddannelse, Den unge arbejder, Nørden
- Oplevelser: Den kulturelle superbruger, Individualisten, Modne fra lavere middelklasse, Senioren
- Børnerelaterede: De unge børneforældre, Børneforældre over 30.
Der er markante forskelle, i hvor høj grad de 10 segmenter bruger bibliotekerne. Superbrugerne er unge under ungdomsuddannelse og kulturelle superbrugere, hvor henholdsvis 90% og 86% bruger bibliotekerne mindst en gang om året.
I bunden ligger modne fra lavere middelklasse og seniorerne (henholdsvis 34% og 30% brugere).
Det er værd at notere, at især de yngre segmenter peger på viden, som det vigtigste formål. Dette gælder både de, som er uddannelsessøgende, og den unge arbejder. De ældre biblioteksbrugere er i højere grad optaget af, at biblioteket kan give oplevelser.
Fælles ønsker
Alle målgrupper er fælles om ønsket om at bøgerne er bibliotekernes kernefel,t og at udvidede åbningstider er et væsentligt gode, også selv om der ikke er personale tilstede. Kernefeltet bøger skal både styrkes gennem flere bøger på hylderne og gennem kortere ventetid.
Alt i alt er hele 93% af brugerne tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske biblioteker. Her ses dog igen en vis aldersforskel: seniorer og modne fra lavere middelklasse har en tilfredshedsandel på henholdsvis 99% og 98%. Unge under uddannelse og den unge arbejder har en tilfredshedsandel på henholdsvis 86% og 87%.
Samlet set oplever 71%, at bibliotekerne har stor personlig værdi for dem. Her står det bedst til for den kulturelle superbruger (86%) og senioren (84%). Unge under ungdomsuddannelse (53%) og Den unge arbejder (46%) har væsentligt mindre personligt udbytte af bibliotekerne.
Unge ønsker
Der er en påfaldende dobbelthed i de unges holdning til bibliotekerne. Unge under 30 er de, der bruger bibliotekerne mest – men samtidig de, der er mest kritiske.
Hvis bibliotekerne vil blive bedre til at nå de unge, er dette prioriteringslisten:
- Biblioteker skal udvikles som mødesteder,
- de digitale tilbud skal forbedres,
- der mangler et ungebibliotek,
- bedre musik- og filmtilbud,
- flere arrangementer målrettet de unge.
Desuden udtrykkes især ønsket, om flere bøger på fremmedsprog.
Gode spørgsmål
Rapporten stiller en række gode spørgsmål, som kan besvares vidt forskelligt, afhængigt af om man er optaget af bibliotekernes strategiske position, de ledelsesmæssige udfordringer eller det helt operationelle arbejde på bibliotekerne.
Der forestår en række delikate prioriteringsdebatter.
Skal man i højere grad have fokus på tilbud, der kan tiltrække mænd og/eller brugere, der kommer fra mindre uddannelsesstærke hjem? Eller skal man primært fokusere på de tilbud, der med succes har tiltrukket borgere, der har et højt uddannelsesniveau, er fra uddannelsesstærke hjem og/eller er under uddannelse?
Der forestår en række delikate prioriteringsdebatter.For at nå den svagt repræsenterede målgruppe, Den unge arbejder, skal man foretage skridt, som kan udfordre den stærkest repræsenterede målgruppe, Den kulturelle superbruger. Dette kan afspejle sig i indretning, materialetyper. Diskussionen om andre materialer end bøger, er helt central i denne konflikt.
Det entydigt bedste, bibliotekerne kan gøre specifikt for den unge arbejder, er at udbrede kendskabet til bibliotekernes digitale tilbud.
Som et element i rapporten har man også interviewet politikere om bibliotekernes legitimitet. Her er svaret, at den politiske legitimitet og finansieringslyst afhænger af, at bredde- og masseforbrug ikke afløses af mere snæver eller elitær brug.
Dette forklarer givetvis, hvorfor litteraturens repræsentanter så ofte ender i en blindgyde, når man kritiserer bibliotekernes indkøb af populære bøger. For de politikere, som beskæftiger sig med bibliotekerne, er bredden og modtagerperspektivet altafgørende for, at de fortsat kan sikre tilfredsstillende bevillinger.
