Uanset udfaldet af det britiske valg i maj, synes en ting helt sikker: London vil miste kulturpenge.
Den forløbne valgperiode har været ganske hård ved det britiske kulturliv. Ifølge det uafhængige analyseinstitut, Institute for Fiscal Studies, er der sparet 32,5 % på udgifterne til kultur i perioden 2010 til 2015. The Arts Council blev skåret med 32%, støtten til lokale kunstorganisationer med 40%. Desuden er 324 biblioteker lukket siden 2011.
Ingen af de større politiske partier lover økonomisk genopretning til kunsten. Institute for Fiscal Studies offentliggjorde i sidste måned en analyse af de politiske partiers valgoplæg og forventer ud fra disse, at et genvalg af Cameron-regeringen vil føre til nedskæringer af kulturbudgetterne på 14%. Hvis oppositionslederen Ed Miliband overtager regeringsmagten, vil der kun blive skåret med 1%.
Forventningen er dog, at begge regeringsalternativer vil skære endnu hårdere, idet man vil søge at sikre, at sundhedsområdet ikke beskæres.
Det kan være svært at se de store kulturpolitiske forskelle mellem de to store partier.
Retorisk er der dog en ganske markant forskel. Når de konservative taler om kunst, er der en tendens til at fokusere på kunstens værdi for statskassen. Dette afspejles også i, at britiske kunstnerorganisationer gennemgående fokuserer på eksport og arbejdspladser, når man bejler til regeringen for øget kunststøtte. “Kunst skal ses som investering”-argumentet.
Dette i modsætning til retorikken fra Labour, som koncentrerer sig om, hvad kunst kan gøre for social retfærdighed. At kunsten skal være tilstede i hverdagen. Labourlederen Ed Miliband har noget usædvanligt engageret sig med markante taler om netop kulturpolitik.
Væk fra London
Centralt for debatten står en nylig uafhængig rapport, som gør op, at den centrale kulturstøtteinstitution, Art Council, støtter hver borger i London med 69 £ årligt, hvorimod man kun giver 5£ pr. borger bosiddende udenfor London.
Denne skævhed kan i nogen grad forklares med, at langt de fleste nationale kulturinstitutioner er beliggende i London (British Museum, Tate Britain, Royal Opera House, British Library, BBC eksempelvis). De har et nationalt opdrag, men er beliggende i hovedstaden.
Samtlige partier taler derfor for at decentralisere kulturstøtten yderligere. Det er mindst udtalt hos regeringspartiet Konservative, hvorimod den nuværende koalitionspartner Liberal Demokrater markant taler for decentralisering. Det samme gør Labour.
der synes at være enighed på tværs af samtlige partier om at fastholde den fri entréDe små partier taler endnu tydeligere om decentralisering. Euroskeptikerne, UK Independence Party (UKIP) vil markant flytte penge fra London – til kystbyer. De walisiske og skotske partier rider naturligvis også gerne med på anti-London-bølgen.
I 2001 indførte den daværende Labour-regering fri entré til en række nationale museer. Dette har siden været et centralt punkt i kulturpolitiske debatter. Men der synes at være enighed på tværs af samtlige partier om at fastholde den fri entré.
De konservative
De konservative går lidt imod anti-London strømmen med et forslag om at etablere en verdensklasses koncertsal i netop London.
De konservative lover at fastholde fri entre til nationale museer. Man lover også at fastholde de skattefordele, de kreative industrier i dag har. Desuden vil de konservative støtte det nye teater i Manchester, The Factory og et Indian Gallery på Manchester Museum samt en såkaldt “Great Exhibition in the north”, som allerede er langt i planlægningen.
Herudover finder man hos De konservative forslag om at ændre vejføringen omkring Stonehenge ved at etablere en tunnel.
De konservative vil sikre wifi og ebogsudlån på alle offentlige biblioteker.
Labour
Labours valgmanifest hævder, at man vil bringe kunst og kultur i centrum for regeringsarbejdet. Man vil styrke kunsten i hele landet – som modsætning til London. Man vil sikre gratis adgang til museer.
En væsentlig del af Labours kulturprogram handler om sport. Alle børn skal i mindst to timer hver uge deltage i organiseret sport i skolen. Premier League-klubberne skal investere mindst fem procent af tv-indtægterne til græsrødder.
Labour vil desuden etablere et system, så organisationer med akkrediterede fodboldfans får mulighed for at ansætte og afskedige direktører i fodboldklubber samt forkøbsret i forbindelse med salg af aktier ved ejerskifte.
Labour lover også, at der skal etableres en ‘Prime Minister’s Committee’ med deltagere fra alle sektorer og regioner for at bringe de væsentligste diskussioner direkte til premierministeren.
Liberal Demokrater
Liberal Demokraterne vil fastholde fri entre til de nationale museer – og samtidig give disse større autonomi. Liberal Demokraterne ønsker at halvere den af regeringspartneren foreslåede besparelse i den næste periode.
Partiet har som særlig mærkesag, at man vil skabe en bedre og mere strømlinet proces for visumansøgninger for kunstnere, der skal optræde i England (se Søndag Aften arkiv).
UKIP
UK Independence Party (UKIP) vil flytte kulturpenge fra London for at skabe kunstprojekter i kystbyer gennem Coastal Communities Fund. Desuden vil partiet etablere et ministerium for kulturarv og turisme – i stedet for det nuværende ministerium for kultur, medier og sport.
The Green Party
Det grønne parti vil øge kulturbudgettet med 500 mio. £ årligt som genopretning i forhold til regeringens kraftige besparelser siden 2010. De Grønne vil sænke momsen til 5% for livekoncerter (almindeligvis er momssatsen 20% i Storbritannien).
Skotland og Wales
Kulturudgifterne er i forvejen i høj grad decentraliseret til Wales og Skotland. Derfor er forslagene nærmest begrænsede til at handle om BBC.
SNP (Scottish Nationalist Party) fremhæver, at man lokalt opprioritere kunst og kultur. I finansloven for 2015/2016 øger man kulturudgifterne fra 151 mio. £ til 175 mio. £. “Westminsterpartierne synes i øjeblikket at konkurrere om, hvem der kan være mest fjendtlige til kunst. Derimod er vi fast besluttet på at hjælpe kunsten trives i Skotland”, lyder det stolt fra SNP’s kulturtalsmand.
Dog har partiet et ønske om at decentralisere BBC.
Det walisiske parti Plaid Cymru vil øge autonomien for walisiske programmer indenfor BBC’s rammer samt arbejde for at gøre Cardiff til europæisk kulturhovedstad.
Desuden har man et stærkt fremhævet ønske om at afholde en afstemning om, hvilke walisiske forfattere som fortjener at hædres gennem nationale markeringer.
