Aktuelt · Arkitektur og design · Clip · Clip · Kunst og museer
For mange arkæologiske undersøgelser
Såvel Rigsrevisionen som Statsrevisorerne kritiserer i en rapport Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen for utilfredsstillende styring af Arkæologiske undersøgelser.
Siden 2003 har private bygherrer brugt ca. 1,9 mia. kr. på arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Ifølge Statsrevisorerne gennemføres der for mange og for omfattende arkæologiske undersøgelser, undersøgelserne er for dyre, undersøgelserne er gennemgående overbudgetteret og bygherrerne betaler mere end forudsat i museumsloven.
Det skyldes i høj grad, at der er etableret en forvaltningspraksis, som ikke sikrer lighed for loven.
Kulturministeriet vil iværksætte en række initiativer for at stramme op.