Sidst i august udkommer den afsluttende rapport fra kulturministeriets tænketank om musikskoler. Allerede ud fra de foreløbige arbejdspapirer fra tænketanken, kan man ane, hvilke temaer man vil sætte fokus på ved offentliggørelsen.
Siden kommunalreformen i 2007 har det været lovpligtigt for alle landets kommuner at have en musikskole. Der er dog ikke fastsat særligt specifikke krav til kommunerne om, hvordan musikskolevirksomheden drives. Vi har derfor 98 forskellige musikskoler i Danmark.
Baggrunden for nedsættelsen af tænketanken var bl.a., at elevtallet har været dalende gennem det sidste tiår, og at folkeskolereformen giver nye muligheder for samarbejde mellem skole og musikskole.
Fald i forskoleelevtal
Musikskoletænketanken konkluderer bl.a. i udkastet til rapporten, at det især er i antallet af forskoleelever (de 0-6-årige), musikskolerne har oplevet et fald. Her er elevtallet faldet fra ca. 50.000 i 2002 til ca. 20.000 i 2015. Instrumentalelevtallet er nogenlunde stabilt og antallet sammenspilselever er faldet fra ca. 31.000 til ca. 24.000.
Fra Tænketankens udkast til rapport om musikskolerne. Kilde: Danmarks Statistik.
Da den enkelte elev kan deltage i flere undervisningstilbud, har tænketanken valgt at gøre elevtallet op ud fra antallet CPR-numre. Her viser det sig, at musikskolerne når 4 procent af alle 0-24-årige, 7 procent hvis man sammenligner med kerneårstalsgruppen, de 6-16-årige.
Musikskoler for a-holdet
Den nok mest bastante konstatering i rapportudkastet er, at musikskolerne har udviklet sig til et tilbud primært for A-holdet.
Desto mere forældrene tjener, desto højere uddannelse de har, jo større er sandsynligheden for at børnene går i musikskole. Musikskoleleverne har desuden en svag etnisk spredning – børn af “gammeldanske” forældrene kommer hyppigere i musikskolen.
Fra Tænketankens udkast til rapport om musikskolerne. Kilde: Danmarks Statistik.
Tænketankens konklusion er, at der skal arbejdes langt mere på at gøre musikskolernes elevsammensætning bred og mangfoldig. Dette kan både begrundes ud fra et retfærdighedsprincip, lige adgang for alle, og ud fra et ønske om at få en bredere rekrutteringsbase til at finde talenter.
Blandt midlerne til dette peger tænketanken på styrket samarbejde med folkeskole og førskoletilbud, samt at det statslige refusionssystem ændres, så det bliver muligt at begrænse deltagerbetalingen.
Refusion giver uønskede resultater
I dag betaler kommunerne 63% af musikskolernes udgifter, deltagerbetalingen udgør 25% og den statslige refusion udgør 11%.
På papiret er den statslige refusion altså ikke så central for musikskolernes økonomi. Refusionen udbetales i forhold til lærerudgifterne.
Ifølge musikskoletænketanken giver dette en forkert incitamentsstruktur. Det betyder, at musikskolerne ikke har interesse i at effektivisere brugen af lærerkræfter – for så falder den statslige refusion.
Ifølge musikskoleloven må deltagerbetalingen ikke udgøre mere en 33% af budgettet. Men der er en klar tendens til, at desto højere statstilskud en musikskole opnår, jo højere er også deltagerbetalingen.
Den økonomiske mekanisme er således, at den statslige refusion både fastholder en ineffektiv lærerstruktur og en høj deltagerbetaling. Dette har ikke været hensigten.
Den historisk betingede forklaring på dette er, at musikskolernes huslejeudgifter er vanskelige at indregne som en del af refusionsgrundlaget, da huslejen kan variere stærkt og endda være fastsat ud fra ikke-markedsbetingede principper (hvad skal musikskolen betale for brug af folkeskolens lokaler, hvis en del af huslejen betales af staten?).
Nye modeller for statslig støtte
Rapportudkastet anfører fire mulige principper for et statsligt tilskudssystem for musikskolerne:
- bloktilskud til kommunerne
- driftstilskud til musikskolerne
- puljer
- ændret refusionsmodel
Når den statslige støtte kun udgør 11% af det samlede budget, kan det være fristende at sige: overfør den nuværende statslige støtte til kommunerne gennem øget bloktilskud, og lad så kommunerne selv forvalte musikskolernes virksomhed.
Dette forslag afviser tænketanken ud fra synspunktet, at der skal være en vis ensartethed over hele landet. Dette kan omskrives til: at der ikke eksisterer nogen minimumsdefinition af, hvad en musikskole skal kunne. Man vil således risikere, at nogle kommuner vælger at etablere musikskoler på lavere niveau end i dag, hvis de helt frit må bestemme.
Den nuværende musikskolelov er ganske kortfattet – og langt det meste i loven handler netop om refusionssystemet. Uden refusion vil det være svært at se anden relevans for en lov, end at kommunerne er forpligtede til at have musikskoler.
Både driftstilskudsmodellen og puljemodellen afviser tænketanken begrundet i at dette vil føre til et unødvendigt bureaukrati.
Ny refusionsmodel
Tænketanken anbefaler, at der udvikles en ny refusionsmodel. Den nye model skal have fokus på:
- at sikre stort elevoptag,
- mindre skæv elevrekruttering,
- effektivisering af lærerkræfterne,
- mere hold- eller gruppeundervisning.
Desuden anbefaler man, at det nuværende loft over elevbetalingen (33%) afskaffes, så der i højere grad kan åbnes for differentieret og indkomstreguleret deltagerbetaling.
Den endelige rapport fra Musikskoletænketanken forventes offentliggjort 25. august 2017.
