Slutspurt for VLAK

Kulturministeren har travlt, hvis hun skal nå at indfri sine ambitioner inden regeringstiden er forbi.

VLAK-regeringen afslutter sit virke om højst 7 måneder. Kun statsministeren ved, hvornår det sker. Men jo længere tid der går, desto mere vil den forestående valgkamp styre det politiske arbejde på Christiansborg, og behovet for selvstændig profilering af de enkelte partier vil øges. Det bliver vanskeligere at gennemføre politiske aftaler.

Finanslov

Det forekommer stærkt sandsynligt, at regeringen og Dansk Folkeparti om kort tid vil indgå en aftale om finansloven for 2019. Regeringens oprindelige forslag rummer ganske få problemer set med Dansk Folkepartis øjne, som dog også skal sikre sig god “betaling” for godkendelsen af finanslovsforslaget.

Finanslovsforslaget for 2019 er usædvanligt nok ikke fuldstændigt (se Søndag Aften arkiv). Det betyder, at konkretiseringen af en række løsere puljer skal aftales mellem regeringen og Dansk Folkeparti, herunder de endelige aftaler for omlægningen fra licens- til skattefinansiering af DR og TV2-regionerne.

De 10 indsatsområder

Kulturministeren lancerede i marts 2017 en plan for 10 særlige indsatsområder, som havde hendes prioritet for resten af valgperioden.

Nogle af disse indsatser er allerede gennemført. Det gælder:

• bygningsfredningsloven (vedtaget i 2017),
• en ny mediepolitisk aftale (indgået juni 2018),
• styrket antidoping indsats (gennemført i 2017),
• analyse af kunstneriske uddannelser (gennemført i 2017/2018),
• ny struktur for Folkeuniversitetet (lov vedtaget april 2018).

Ret beset var en række af opgaverne allerede sat på skinner før ministerens udmelding, ligesom en del af “indsatsområderne” var beskedne. Fx blev der gennemført en analyse af de kunstneriske uddannelser (se Søndag Aften arkiv), men analysens konklusioner blev ikke fulgt, hvorfor ændringerne for uddannelserne blev mindre og frivillige (se Søndag Aften arkiv).

En enkelt opgave er ikke lykkedes:

• privatisering af TV2.

En enkelt opgave kan diskuteres, men bør kategoriseres som ikke gennemført:

• styrkelse af orkestermusikken i hele landet.

Der er foretaget en omfordeling af de statslige tilskud til landsdelsorkestrene, som har styrket orkestrene vest for Storebælt. Da Sjælland er en del af “hele landet”, og Copenhagen Phil har mistet et væsentligt statsligt tilskud, kan man ikke på nogen måde hævde, at orkestermusikken er styrket i hele landet.

Tilbage står tre opgaver, som kan blive vanskelige at gennemføre. Dels fordi der er tidspres, dels fordi der er stærke politiske vanskeligheder:

• ny museumsstruktur,
• scenekunstområdet,
• ny blankmedieordning.

Ny museumsstruktur

Ud over den nye mediepolitiske aftale med de kraftige besparelser på DR er ministerens ønske om en ny museumsstruktur det højst profilerede og mest omdiskuterede i offentligheden.

Allerede i tipsbevillingen for 2018 har ministeren afsat 7 mio. kr. til en overgangsordning for en ny museumsstruktur. Dette er forstærket ved, at der i finanslovsforslaget for 2019 er afsat 30 mio. kr. til en sådan overgangsordning.

I lovprogrammet for 2018/2019 fremgår, at ministeren forventer at fremsætte et forslag til ny museumslov i januar 2019. Det er således klart, at tipsbevillingen for 2018 ikke vil blive udmøntet inden årsskiftet.

Det er fortsat uvist, hvilke konklusioner ministeren vælger at drage ud fra de visionsrapporter, som blev offentliggjort i december 2017.

Foreløbig er ambitionen om at skabe et “mere logisk og gennemsigtigt”  tilskudssystem vanskeligt at forene med finanslovsforslaget for 2019, som – om noget – gør tilskudssystemet mere uigennemsigtigt (læs Søndag Aften arkiv).

Mens det er helt uklart, hvad ministeren vil, er det anderledes klart, hvad Dansk Folkeparti ønsker: at flytte tilskud fra København til Vestdanmark og at flytte tilskud fra kunstmuseer til kulturhistoriske museer. Dansk Folkeparti er mest optaget af de konkrete bevillinger, ikke af at etablere et helt nyt tilskudssystem.

Ministerens vanskelighed er således at sammenkæde tanken om et nyt mere objektivt og gennemskueligt “system” med krav om konkrete ændringer for bestemte museer – og samtidig helst sikre en bred aftale, så et nyt folketingsflertal ikke bare ændrer loven igen.

Såfremt et lovforslag skal fremsættes i januar 2019, må man forvente at forslaget sendes i høring i december.

Scenekunstområdet

I ministerens indsatsplan fremgik punktet “scenekunstområdet”. Men det fremgik ikke, hvad hun ville med området. Der har været mange spekulationer gennem det seneste halvandet år, men intet konkret er meldt ud fra ministeren.

Ministeren har afholdt en række debatarrangementer, men intet offentligt konkluderet.

I tipsbevillingen for 2018 er – som for museerne – afsat 7. mio. kr. til en “overgangsordning på scenekunstområdet”.
Videre står i bevillingen “Bevillingen anvendes til en overgangsordning i forbindelse med en eventuel omlægning af tilskuds- og støtteordninger på scenekunstområdet med henblik på trinvis indfasning af særligt store ændringer i tilskud.”

Hvilke ændringer, der måtte komme, er dog ikke præciseret. Finansloven lægger ikke op til ændringer. Regeringens lovprogram indeholder intet om scenekunst.

Udgangspunktet for en mulig ny politisk aftale om scenekunstområdet vil være den politiske aftale, som blev indgået i juni 2011 mellem Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Radikale og Liberal Alliance (og Kristendemokraterne).  Disse partier har således en slags vetoret, hvis en ny aftale skal indgås inden folketingsvalget.

Der har verseret rygter om, at ministeren ønsker at ændre ved Københavns Teater. Disse rygter blev styrket, da ministeren valgte at forlænge bestyrelses valgperiode med et år fra udløbet af 2017 til udløbet af 2018. Lige nu arbejdes på at etablere en ny bestyrelse for en fire-årig periode fra 1. januar 2019.

Blankmedieordningen

Af lovprogrammet for 2018/2019 fremgår, at ministeren vil fremsætte et lovforslag om ændring i blankmedieordningen i februar 2019. Hvilke ændringer, ministeren lægger op til, er ikke offentliggjort. Udgangspunktet vil i en eller anden grad bygge på Blankmedieudvalgets rapport fra august 2017 (læs Søndag Aften arkiv).

Feriefonden sejler fortsat

Udenfor kulturministerens ressort, men indenfor interessesfæren, er den fortsat uafklarede situation for en lang række museer, som konsekvens af de ændrede konditioner for lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond (se Søndag Aften arkiv). Politisk startede sagen i januar 2017, og beskæftigelsesministeren har flere gange lovet snarlig afklaring, hvilket dog endnu ikke er sket. Senest har ministeren meddelt, at en løsning først forventes sommeren 2019. Det lader således til at være en sag, som VLAK-regeringen gerne overlader til den efterfølgende regering af løse.

Herudover ligger en række tilbagevendende opgaver og venter på ministeren: udpegning af en række bestyrelsesposter inden årsskiftet og fremlæggelse af en ny musikhandlingsplan er blandt disse opgaver.