Aktuelt · Finanslov · Musik · Politik · Tipsmidler
Musikhandlingsplan 2019-2022
På overfladen flere penge, reelt færre penge til musikken.
Kulturministerens musikhandlingsplan for 2019-2022 byder ikke på væsentlige nyheder. Samlet udgør planen 158 mio. kr. over de fire år, hvilket til dels kan sammenlignes med den forudgående musikhandlingsplan 2015-2018, som havde et samlet udgiftsniveau på 147 mio. kr. Det skal præciseres, at beløbene angår hele fire-årsperioden. Målt på enkeltår skal der således divideres med fire, hvis beløbene skal gøres sammenlignelige med almindelige budgettal.
Musikhandlingsplanen er dog ikke udtryk for merbevillinger til musikområdet, derimod for lidt skiftende fokus.
Børn og unge i fokus
Ifølge kulturministerens pressemeddelelse om musikhandlingsplanen afsættes “23 mio. kr. øremærket til nye musikinitiativer for børn og unge”. De 23 mio. kr. fordeles med 10 mio. kr. til OrkesterMester (til skoleorkestre i sammenhæng med primært landets mange musikskoler), 10 mio. kr. til Levende Musik i Skolen (koncerter på folkeskolerne) samt 3,2 mio. kr. til Strøm til Børn (projekt med iPads som musikinstrumenter).
I de to forudgående musikhandlingsplaner var der ligeledes puljer på 23,2 mio. kr. til børn og unge-arbejdet. I handlingsplanen for 2012-2015 under navnet Talentpulje på musikskolerne og i 2015-2018 blot under navnet Talentudvikling. I den nye musikhandlingsplan har man valgt at fokusere midlerne lidt anderledes og mere konkret til tre bestemte initiativer. Da beløbsrammerne ikke pris- og lønreguleres er det reelle, at der afsættes lidt færre midler til området end tidligere.
Lidt mindre til spillesteder
Spillesteder – og musikere – nyder godt af tre forskellige bevillinger, regionale spillesteder, honorarstøtte samt transportstøtte. Disse tre bevillinger har været stort set uforandrede gennem en længere årrække. I musikhandlingsplanen for 2019-2022 afsættes samlet 77,6 mio. kr. til de tre bevillinger, i den forudgående plan for 2015-2018 var det samlede udgiftsbudget 74,8 mio. kr., tilsyneladende en lille merbevilling på 2,8 mio. kr.
Det skyldes dog ren bogføringsteknik, idet finanslovsbevillingen til honorarstøtte er uforandret, man vælger blot nu at indregne 1,6 mio. kr. årligt (6,4 mio. kr. for hele perioden), som ikke tidligere var indregnet i musikhandlingsplanens økonomioversigt. Bevillingen til de regionale spillesteder er reduceret med 4,4 mio. kr. for perioden.
Landsdelsorkestrene
Musikhandlingsplanen for 2019-2022 indeholder også en bevilling på 15 mio. kr. til landsdelsorkestrene. Disse har ikke tidligere indgået i musikhandlingsplanerne. Der er ikke tale om nye midler til landsdelsorkestrene, man medtager blot beløb fra den allerede vedtagne finanslov.
Da midlerne skal anvendes til opsøgende aktiviteter, kan man med en vis ret hævde, at de kan indgå i musikhandlingsplanen. Man undlader dog i musikhandlingsplanen at gøre opmærksom på, at der netto spares 8,8 mio. kr. på landsdelsorkestrene i perioden 2019-2022. Finanslovens merbevilling på 15 mio. kr. reducerer således besparelsen på landsdelsorkestrene fra 23,8 mio. kr. til 8,8 mio. kr.
For landsdelsorkestrene er problemet især på lidt længere sigt, idet den samlede nettobevilling til de fem orkestre i 2022 vil være 7,6 mio. kr. mindre end den var i 2018.
En plan uden penge
Musikhandlingsplanen har sin helt egen status i kulturministerielt regi. Den første musikhandlingsplan blev lanceret i 2003 af daværende kulturminister Brian Mikkelsen, Liv i musikken. Dengang var hovedformålet at give en slags kompensation til musikbranchen for den omsiggribende piratkopiering. Siden er denne blevet fulgt op hvert tredje-fjerde år.
Men musikhandlingsplanerne indeholder ikke nogle penge, selv om der er beløbsangivelser. Derimod er det en sammenskrivning af forskellige kulturministerielle initiativer på musikområdet, som på en eller anden måde kan kategoriseres som “handlinger”.
De beløb som indgår i musikhandlingsplanerne er referater af beløb, som allerede fremgår af den vedtagne finanslov, eller som er planlagt til den kommende udlodningsbevilling (tipsbevillingen). Det er derfor bogstaveligt talt noget vås, når der i Musikhandlingsplanen for 2019-2022 flere steder står, at en bevilling “suppleres med midler fra musikhandlingsplanen” (side 9, 13 og 17). Der eksisterer ikke nogen konto under Kulturministeriet, som hedder Musikhandlingsplan, derfor kan man naturligvis heller ikke finansiere bevillinger fra en ikke-eksisterende konto.