Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • De eksklusive streamingtjenester

        marts 6, 2023

      • Bibliotekernes billige e-bøger

        marts 6, 2023

    Aktuelt · Medier og internet

    FM4: Samme indhold, ny adresse

    • april 1, 2019
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Indholdet i Radio24syv har tilsyneladende været tilfredsstillende. Det eneste gale var adressen.


    Det var allerede forudsætningen, da Radio24syv fik sendetilladelse i 2011, at sendetilladelsen var tidsbegrænset til ophør 31. oktober 2019. Herefter ville det være åbent, både om der ville blive en ny udbudsrunde og i givet fald, hvem som vil kunne byde sig til at drive FM4-kanalen.

    I de mellemliggende år har Radio24syv bevist, at der kan laves kvalificeret og seriøs public service-taleradio udenfor DR’s regi. Derfor har der i medieforhandlingerne ikke været tvivl om, at radiokanalen skulle genudbydes.

    Medieforhandlingerne foråret 2018 resulterede i et nyt udbud af radiokanalen FM4 med to væsentlige ændringer: radiokanalen skal være delvist reklamefinansieret, og at radiokanalens hovedsæde skal placeres vest for Storebælt.

    Skal dække hele landet

    Af den pressemeddelelse som kulturministeriet har udsendt med Regeringen og Dansk Folkeparti som afsendere, tydeliggøres:

    “Aftaleparterne lægger med rammerne i udbudsbekendtgørelsen vægt på, at den kommende tilladelseshaver ”skal dække hele landet” i overensstemmelse med den politiske intention i Medieaftale for 2019-2023, der slår fast, at ”kanalen udbydes med krav om dækning af hele landet”. Radiokanalen vil med de nye rammer bidrage til en øget geografisk diversitet i det landsdækkende public service-indhold.”

    Kravet om landsdækkende radio var også indholdt i Regeringens medieudspil (se Søndag Aften arkiv). Det landsdækkende indhold bliver altså fortalt som en nyhed, et krav gennemført af regeringens og Dansk Folkeparti. Men også i udbudsmaterialet i 2011, som Radio24syv søgte ud fra, stod, at radiokanalen skulle være landsdækkende. Hvori den juridiske forskel fra “landsdækkende” i 2011 til ”kanalen udbydes med krav om dækning af hele landet” til 2019 er nok lidt vanskeligt at godtgøre nærmere for.

    Det er i øvrigt værd at erindre, at ansøgningen fra Berlingske People februar 2011 også indholdt en liste over andre medvirkende enheder. Disse var bl.a.: Lolland-Falsters Folketidende, Radio SydhavsØerne, Syddanske Medier, Skala FM (Sønderborg), Midtjyske Medier, Radio Favorit FM (Holstebro) samt Radio Viborg.

    Også i 2011 var der altså åbenlyst også fokus på at sikre, at den nye radiokanal blev landsdækkende.

    Samme indhold

    Sammenligner man indholdskravene i udbudsbetingelserne i 2011 med de nye udbudsbetingelser, er de stort set enslydende.

    De nye krav lyder:

    • 90 minutters nyhedsudsendelser pr. døgn (5 minutter hver hele time fra 6-24). Udbuddet i 2011 krævede 120 minutter.
    • 70 minutters sportsnyheder pr. uge (som i 2011).
    • 30 timers aktualitetsprogrammer pr. uge (som i 2011).
    • 24 aktualitetstemaer pr. år (som i 2011).
    • 70 minutters kulturnyheder pr. uge (som i 2011).
    • 20 timers øvrige kulturprogrammer pr. uge (som i 2011).
    • 175 minutters satire pr. uge (som i 2011).
    • 385 minutters debatprogrammer pr. uge (som i 2011).
    • 270 minutters reportage- eller montage (som i 2011).

    De politiske krav til selve indholdet er altså fuldstændigt det samme som i 2011 (på nær at man har sløjfet kravet om 5 minutters nyheder hele natten). Politisk må vurderingen således være, at indholdskravene i 2011 fortsat er fornuftige.

    Samme musikprofil

    I sagens natur er musikkravene ikke det mest centrale for en taleradio. Det er dog tilladt med en vis andel musik (20% mellem 6-18, 65% mellem 18-24 og 55% mellem 00-6). Dette er helt uændret fra udbuddet i 2011. I udbuddet i 2011 var det ligeledes et krav, at minimum 30% af musikken skulle være dansk. Dette krav er fastholdt, men værd at bemærke ikke forøget som for DR’s vedkommende.

    Fordobling af genudsendelser

    I udbuddet fra 2011 var kravet, at genudsendelser kun måtte udgøre 10% af den samlede flade – og at de kun måtte sendes fra 18-06. Det betød et maksimum på 16,8 timers genudsendelse pr. uge.

    I udbuddet fra 2019 er kravet formuleret modsat, som et minimum af nyproduktion. Kravet er 126 timers nyproduktion. Det giver mulighed for 42 timers genudsendelser (inkl. maks 1 time og 24 minutters reklamer). Der er ikke længere tidsbegrænsninger for, hvornår genudsendelser må sendes. Fremover kan der således sendes 2½ gange så mange genudsendelser.

    Reklamefinansiering

    Regeringens medieudspil sagde, at FM4’s tilskud skulle begrænses med 33% begrundet i en samtidig åbning af muligheden for reklameindtægter. Forventningen til reklameindtægter blev dog neddroslet væsentligt i selve medieaftalen. Hvor det årlige statslige tilskud til den hidtidige drift af FM4 har udgjort 100 mio. kr., fastsættes den til 109 mio. kr. i 2020 faldende til 93 mio. kr. i 2027.

    Udbuddet er baseret på 12 minutters reklame dagligt. De faktiske reklameindtægter vil afhænge af mange faktorer (primært naturligvis lyttertal). Går man ud fra landsdækkende kæder af reklamefinansierede lokalradioer, er en minutpris på 1.000 kr. muligvis anvendeligt som regneeksempel. Det vil svare til en årlig reklameindtægt på ca. 4 mio. kr.

    Eksterne producenter

    I lighed med udbuddet fra 2011 stilles i udbuddet fra 2019 krav om, at minimum 20% af produktionen (dog ikke nyheder) skal produceres af eksterne producenter. Der er vel at mærke ikke stilet krav om bopæl fra de eksterne producenter, hvorved den fremtidige driftsherre af FM4 delvis vil kunne omgå kravet om ansættelsessted for de redaktionelle medarbejdere.

    24syv’s ((lille) selvmål

    Da medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev indgået i 2018, var Radio24syv tydeligvis utilfredse med aftalens krav om, at:

    Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt. Der etableres studiefaciliteter vest for Storebælt. Udgangspunktet er, at mindst halvdelen af de redaktionelle medarbejdere, inkl. freelancemedarbejdere (omregnet til årsværk), samt alle administrative medarbejdere skal være ansat vest for Storebælt.

    Kravet ville naturligvis føre til ændrede vilkår for den eksisterende radio, og radiostationen sendte gennem advokatfirmaet Bruun & Hjejle en klage til EU-Kommissionens generaldirektorat for konkurrence over, at kravet om lokalisering af de administrative medarbejdere ikke er i overensstemmelse med de EU-retlige rammer.

    fik samtidig magtens sprog at føle: kan vi ikke tvinge jer på den ene måde, så gør vi det på en anden

    Radio24syv fik medhold i klagen, hvilket førte til, at aftalepartierne ændrede i udbudsreglerne til det nu kendte, at “mindst 70 pct. af de redaktionelle medarbejdere skal have ansættelsessted i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København.”

    Radio24syv vandt således den juridiske tvist. Men fik samtidig magtens sprog at føle: kan vi ikke tvinge jer på den ene måde, så gør vi det på en anden.

    For Radio24syv må man ærgre sig over timingen i klagesagen. Havde man klaget over det geografiske krav på et senere tidspunkt i processen, er det ikke sikkert, at aftalepartierne havde kunnet nå at ændre kravet til det nu gældende.

    Flere udbud på vej

    Fristen for at ansøge om FM4 er 20. maj. Sendetilladelsen kommer til at gælde fra 1. november 2019 til 31. december 2027.

    I løbet af efteråret vil såvel en ny tv-kanal som en ny radiokanal blive udbudt (se Søndag Aften arkiv).

    TV-kanalen skal indholde kulturindhold og folkeoplysning. Kanalen får et offentligt tilskud på 50 mio. kr. årligt og mulighed for at få reklameindtægter. Ifølge den mediepolitiske aftale fra 2018 skal “hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet.”

    Radiokanalen skal indholde formidling af kultur, herunder klassisk musik. Kanalen får et offentligt tilskud på 30 mio. kr. årligt og ligeledes med mulighed for at få reklameindtægter. Også her skal “hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet.”

    Den mediepolitiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om disse to kanaler indholder ikke den problematiske passus om lokalisering af de administrative medarbejdere, som førte til ændringen for FM4-udbuddet. Derimod må man forvente, at bestemmelsen om, at “produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet”, kan kræve nærmere politiske sonderinger og præciseringer.

    • Tilbage Vi kan li’ kultur
    • Næste Prolog til en teatermafia?

      Læs også:

    • Større frihed for DR oktober 3, 2022
    • Medieaftale til 2025 juni 7, 2022
    • 20 års medieaftaler juni 7, 2022
    • Giv os mere som ikke er det samme april 4, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Syngende ur i Birmingham
      • Græsk museumsprotest
      • Facebook i marts: snyd med a-skat, moms og woke
      • Arbejderklassen fylder for lidt på museer
      • Vinyl vokser stadig
    • Mest læste

      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Gratis tirsdag til museer for pensionister
      • Det internationale engagement fader ud
      • Finansloven 2023: Småpenge kommer, småpenge går
    • Arkiv

      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • FM4: Samme indhold, ny adresse
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.