Kun Alternativet har valgt at præsentere en kulturpolitik i anledning af det forestående valg til EU-parlamentet. Blandt andet forslår man, at al kultur skal være gratis for alle under 25 og over 60 år.
Som en del af et bredere europæisk samarbejde kaldet European Spring har partiet Alternativet beskrevet en egentlig kulturpolitik i partiets program til EU-valget. Det medfører, at nogle af elementerne i den kulturpolitiske del af programmet nok er mere relevante i andre lande end i Danmark. Dermed kan man så netop også sige, at der etableres en kulturpolitik, som netop er europæisk og ikke national.
Imod privatisering
Programmet går imod privatisering af Europas kulturinstitutioner.
Om dette kan man bl.a. læse:
“Vi vil yde støtte til, at alle Europas historiske steder bliver kategoriseret som offentlig ejendom, og vi vil sikre ejerskabet til vores kulturelle fælleseje.”
Dette flugter ikke helt med Alternativets nationale kulturpolitik, hvor man lægger lige meget vægt på støtte til private og offentlige institutioner. Partiets kulturpolitik har det centrale slogan “kunst og kultur skabes ikke af mursten men af mennesker.” Synet på dette er altså et andet blandt Alternativets europæiske meningsfæller.
I programmet lancerer man desuden dette forslag:
“Vi vil også støtte en ny form for bevilling af EU-midler, der skal afstemmes med medlemslandenes investeringer i en række kulturinstitutioner – lige fra de traditionelle museer til de lokale kunstcentre.”
Hvordan dette mere præcist skal forvaltes, forklares ikke.
Imod gentrificering
Kulturprogrammet peger på problemerne med gentrificering (kommerciel omdannelse af fattige byområder). Her ses hyppigt (billige) frirum for kunstnere, som dog hurtigt bliver strittet ud af deres værksteder på grund af kommerciel byfornyelse. Dette fører til et krav om at styrke lejeres rettigheder (der står ikke om, det gælder alle lejere eller kun kunstnere) “ved at indføre tidsmæssige mindstemål for lejekontrakters varighed, så der kan blive sat en bremse for det tempo, uddrivelsen foregår i fortiden (måske “for tiden”?, red.).
Det fremgår ikke om, Alternativet mener, at den danske lejelov ikke giver tilstrækkelig beskyttelse.
“Kunsten skal fungere som et redskab for lokalsamfundene til at udtrykke sig selv, ikke som et middel til at profitere på bekostning af fællesskabet,” hedder det. Det kunne være spændende, hvis Alternativet ville nævne danske eksempler på dette.
Imod udnyttelse af kunstnere
Alternativet opfordrer “offentlige institutioner til at holde op med at benytte kontrakter, der fratager kunstnerne deres ret til at disponere over egne værker.” Der skal bruges kontrakter, som sikrer løn og andre rettigheder for kunstnere. Der foreslås altså en formaliseret form for udstillingsvederlag til kunstnere. Hvilke ønsker Alternativet har til den eksisterende form for udstillingsvederlag i Danmark, fremgår ikke.
Afkolonisering
Diskussionen om tilbagelevering af kunstværker fra tidligere kolonier raser næsten overalt i Europa – dog nærmest ikke i Danmark.
I Alternativets kulturprogram står:
“Vi kræver øjeblikkelig afkolonialisering af den europæiske kultur. Vi opfordrer til, at alle værker, der er plyndret fra tidligere kolonier flyttes hjem til deres oprindelsesland. I de tilfælde, hvor de forbliver i Europa, vil vi sikre, at kunstværkerne bliver indrammet, så beskueren får en klar forståelse af deres koloniale baggrund og arv.” (Der menes næppe “indrammet” i den forstand man normalt indrammer kunstværker, derimod handler det om præsentationen af kunstværkerne, red.).
Det ville være interessant, hvis Alternativet præsenterede et bud på, hvordan fx danske museer skal håndtere disse genstande.
Fornyelse af Creative Europe
Et af de eneste af Alternativets forslag, som med sikkerhed kræver en fælles europæisk beslutning, er forslaget om en fornyelse af Creative Europe (se Søndag Aften arkiv).
Creative Europe skal udvides, i højere grad støtte mindre projekter i lokalområder, øge antallet kunstnerlegater i alle EU-lande foruden at man vil oprette en ny fond målrettet unge og deres kunstneriske uddannelser.
Gratis kultur
Ifølge Alternativets EU-valgprogram skal der være gratis adgang til europæiske kulturinstitutioner for alle under 25 eller over 60 år.
Begrebet “europæiske kulturinstitutioner” defineres ikke, men man må gå ud fra, at det er et bredt begreb omfattende de fleste kunstområder.
Alternativet har ikke stillet tilsvarende forslag i dansk kontekst. Umiddelbart fremstår det også som, at dette forslag tager udgangspunkt i lande med en anden demografi og økonomi end i Danmark, fx lande hvor man ikke taler om “det grå guld”.
Ny mediefond
Endelig ønsker Alternativet at etablere en ny europæisk mediefond. Den skal “medfinansiere projekter på lokalt, regionalt og medlemsstatsligt niveau”. Fonden skal støtte “en bred vifte af indhold, herunder film, podcasts, dokumentarfilm og radioudsendelser, som leverer og formidler progressiv, demokratisk og pluralistisk debat på tværs af landegrænser.”
Det fremgår ikke af teksten, hvordan denne fond skal relateres til nationale mediestøtteordninger. Det er værd at bemærke, at man ikke bruger det i dansk mediedebat væsentlige begreb “alsidighed”, men derimod “progressiv”, hvilket gennem valgprogrammet i øvrigt anvendes ekskluderende, idet man selv er blandt de progressive.
Adresseløse forslag
Gennemgående for elementerne i Alternativets EU-valgprogram er, at de er adresseløse. Man undlader at definere, om det er EU-parlamentet eller de nationale parlamenter, som skal varetage opgaverne. En mulig diskussion om ændret kompetencedeling mellem EU og nationalstaterne undlades.
Mange af forslagene bærer i så høj grad præg af andre landes dagsordner, at det er svært at forestille sig, at Alternativet ville stille forslag om dette i dansk kontekst. Derved får man indtryk af, at det har været vigtigere for Alternativet at have en fælles europæisk platform til valgkampen end at præge denne platform ud fra sit eget kulturpolitiske syn.
Det EU-politisk helt centrale spørgsmål om mere eller mindre magt til EU-parlamentet besvares ingenlunde. I realiteten kommer Alternativets EU-valgprogram til at vise, hvor forskellige de kulturpolitiske konditioner er på tværs af landegrænserne.
De andre partier
Ingen af de andre partier, der stiller op til det kommende valg til EU-parlamentet, præsenterer bud på kulturpolitik. Tværtimod, de indhegner kulturområdet blandt andre politikområder, som EU ikke skal beskæftige sig med.
Venstre skriver:
“Til gengæld skal EU ikke beskæftige sig med f.eks. social-, kirke- og kulturpolitik.”
Konservative skriver:
Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, f.eks. når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet samt social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.
Derfor skal kulturpolitikken fortsat bero på national selvbestemmelse.
SF skriver:
Alle skal sikres retten til et frit og værdigt liv med tilstrækkeligt med mad, bolig, sundhed, uddannelse, kultur, arbejde og deltagelse i samfundslivet, fri for korruption og krænkelser af grundlæggende rettigheder.
