Indvandrere minder mere om danskere

Kulturforbruget blandt indvandrere minder mere og mere om kulturforbruget blandt danskerne. Indvandrere bruger nu museerne lige så meget som danskerne.

Da Epinion og Pluss Leadership i 2012 gennemførte den seneste omfattende analyse af Danskernes kulturvaner, var der store forskelle mellem nydanskernes og danskernes kulturaktiviteter.

Sammenligner man analysen fra 2012 med Danmarks Statistiks analyse af kulturvaner fra fjerde kvartal 2018, er forskellene mellem indvandrere og danskere mindre udtalte.

Museerne: forskellen er væk

I 2012 var andelene, som havde været på museum inden for det seneste år:

• kunstmuseer: 24% nydanskere – 41% den samlede befolkning
• kulturhistoriske museer: 27% nydanskere – 37% den samlede befolkning
• naturhistoriske museer: 24% nydanskere – 18% den samlede befolkning

I Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse for 4. kvartal 2018 var:

• 38% indvandrere/efterkommere på museum – og 38% af dansk oprindelse.

Også på museumsundergrupperne er forbrugsmønstret udlignet. I 2018 svarede:

• 14% af indvandrere/efterkommere at de havde været på kulturhistorisk museum indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne var det 15%.
• 17% af indvandrere/efterkommere at de havde været på kunstmuseum indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne var det 18%.
• 2% af indvandrere/efterkommere at de havde været på naturhistorisk museum indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne var det 3%.
• 14% af indvandrere/efterkommere at de havde været på kulturhistorisk museum indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne var det 15%.
• 11% af indvandrere/efterkommere at de havde været på galleri indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne, ligeledes 11%.
• 23% af indvandrere/efterkommere at de havde været på kunstmuseum eller kunstudstilling indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne, ligeledes 23%.
• 10% af indvandrere/efterkommere at de havde set kunst i det offentlige rum indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne var det dog 16%.
• 14% af indvandrere/efterkommere at de havde været besøgt slot, herregård eller fortidsminde indenfor de seneste tre måneder. Af danskerne var det 13%.

Det er ikke ualmindeligt, at der af danske museers strategi fremgår, at man skal gøre en ekstra indsats for at nå nye danskere. Dette kan selvfølgelig fortsat være relevant for de enkelte museer. Men for sektoren som helhed lader det ikke til at være et væsentligt indsatsområde længere.

Man skal være opmærksom på, at de statistiske definitioner er lidt forskellige, nydanskere (2012) svarer groft sagt til indvandrere/efterkommere (2018), men den samlede befolkning (2012) omfatter naturligvis både de med dansk oprindelse og indvandrere/efterkommere (2018). Der er en række andre metodeforskelle mellem analysen i 2012 og analysen fra 2018. Man kan således ikke direkte sammenligne tallene.
Dette ændrer dog ikke ved pointen, at væsentlige forskelle i kulturforbrug ser ud til at være udlignet.

Bibliotekerne, mindre forskel

I 2012 var nydanskerne hyppigere brugere af bibliotekerne end den samlede befolkning.

I 2012 havde 60% af nydanskerne været på biblioteket mindst en gang indenfor de seneste tre måneder. Tilsvarende andel for den samlede befolkning var 40%.

I 2018 svarede 48% af nydanskerne, at de havde været på biblioteket, den tilsvarende andel af danskerne var 43%.

Også her er der en metodisk forskel, idet spørgsmålet blev formuleret årstidsuafhængt, hvorimod spørgsmålet i 2018 specifikt går ud fra 4. kvartal. Da de samlede besøgstal på bibliotekerne er steget i den mellemliggende tid, kan man således ikke sammenligne de 60% (2012) med 48% (2018).

Dog er det værd at notere differencen, hvor forskellen i 2012 var hele 20% i merbesøg fra nydanskere, hvorimod forskellen i 2018 blot var 5%. Også her ser man således en tydelig tendens til et mere ensartet kulturforbrug på tværs af oprindelse.

Scenekunst uforandret

I 2012 havde 26% af nydanskerne set teater/skuespil/musical/teaterkoncert/opera/ballet/moderne dans/børneteater/dukketeater inden for det seneste år, mod 43% af den samlede befolkning.
I 2018 så 19% af indvandrere/efterkommere scenekunst live, hvorimod tilsvarende andel for danskerne var 30%.

For scenekunstens vedkommende er de store forskelle i kulturforbrug således uforandret.

Film uforandret

I 2012 havde 63% af nydanskerne været i biografen indenfor det seneste år, hvor den tilsvarende andel for den samlede befolkning var 66%.
I 2018 var forskellen lidt større: 24% af indvandrere/efterkommere havde været i biografen det seneste kvartal, hvorimod 28% af dansk oprindelse havde været i biografen.

Musik, større forskel

Blandt talmaterialet i 2012 kunne man læse (alle tal vedrører indenfor det seneste år):

• 30% af nydanskerne havde været til rytmisk koncert – mod 45% af den samlede befolkning
• 9% af nydanskerne havde været til klassisk koncert – mod 17% af den samlede befolkning
• 10% af nydanskerne havde været til musikfestival – mod 19% af den samlede befolkning

I 2018 var denne forskel en smule forstærket (hvor tallene vel at mærke kun vedrører de seneste tre måneder):
14% af indvandrerne havde været til koncert, 28% af danskerne havde.

Sportsarrangementer

I 2012 havde 31% af den samlede befolkning været til sportsarrangementer indenfor det seneste år, mod kun 25% af nydanskerne.

Denne forskel synes uforandret. I 2018 svarer 10% af indvandrerne, at de har været til et sportsarrangement på stadion eller lignende indenfor de seneste tre måneder, hvorimod 16% af danskerne har.
33% af indvandrerne svarer, at de ikke har overværet en sportsbegivenhed indenfor de seneste tre måneder, 31% af danskerne svarer det samme.

På tværs af kunstarterne

I 2012 kunne man i rapporten konkludere:

“Gruppen af nydanskere bruger oftere biblioteket og arbejder frivilligt i større omfang end befolkningen som helhed. Nydanskere benytter i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter.”

Trods forskellige metodeforskelle mellem 2012-undersøgelsen og 2018-undersøgelsen kan man konkludere, at forskellene til dels består, men at det er lykkedes for museerne at nå indvandrere/efterkommere i fuldt ud samme omfang, som man når danskerne.

Ser man samtidig på det samlede kulturforbrug kan man se, at indvandrere/efterkommere benytter sig af mindst én aktivitet blandt de samlede kulturtilbud i samme omfang som danskerne.

Kønsforskelle

Ifølge Danmarks Statistiks analyse for 4. kvartal 2018 går flere danske kvinder end danske mænd på museum. 27% af kvinderne var på kunstmuseum indenfor de sidste tre måneder, kun 19% af mændene.
Datagrundlaget vedrørende køn blandt indvandrerne er relativt lille. Der er dog en klar tendens til, at der ikke er forskelle mellem kønnene. Lige mange indvandrermænd og -kvinder går på kunstmuseum.

Der er således ikke den overrepræsentation af kvindelige museumsgæster blandt indvandrere og efterkommere som af gæster med dansk oprindelse.

Dette gælder dog ikke for sportsarrangementer. Også her er datagrundlaget beskedent, men illustrerer nogle tendenser.

Blandt sportspublikum med dansk herkomst har 19% af mændene været på stadion indenfor de seneste tre måneder, mod 12% af kvinderne. Mændene er således overrepræsenterede som sportspublikum – men der er langt fra tale om en entydig mandedominans.

Blandt indvandrerne er tilsvarende tal nærmest det samme for mændenes vedkommende, men helt beskedent for kvindernes vedkommende.

Det lader således til, at danske og indvandrermænd bruger sportsbegivenheder i samme omfang. Derimod har indvandrerkvinderne endnu ikke fundet vej til stadion i samme omfang som de danske kvinder.