Regeringens mange arbejdsgrupper og få resultater

Kulturministre nedsætter arbejdsgrupper og udvalg. I denne periode har kun en enkelt arbejdsgruppe ført til lovændringer.

Siden folketingsvalget i 2015, hvor først VK-regeringen og siden VLAK-regeringen overtog styringen af kulturministeriet, har de to kulturministre nedsat en række forskellige arbejdsgrupper. Her er Søndag Aftens gennemgang af disses virke og ikke mindst manglende resultater.

Public-service udvalget

VLAK-regeringen “arvede” public service-udvalget, som blev nedsat efter det smalle medieforlig i 2014. Public Service-udvalget offentliggjorde sin rapport ”Public service de næste 10 år” i november 2017, som et opspil til de efterfølgende medieforhandlinger (se Søndag Aften arkiv). Rapporten indeholdt primært en beskrivelse af mulige scenarier for fremtidens public service i Danmark. Der var dog også konkrete anbefalinger, bl.a.:

• På regionalt/lokalt niveau skal der stilles et styrket public service-indhold til rådighed – herunder en forstærket regional nyheds- og aktualitetsdækning.
• Der bør iværksættes en langsigtet samlet strategi for at øge samarbejdet mellem public service-medierne, den kommercielle mediebranche og relevante offentlige institutioner.

Kulturministeren valgte ikke at kommentere rapporten. Rapporten fik ikke nogen som helst indflydelse på det mediepolitiske udspil, regeringen offentliggjorde april 2018 (se Søndag Aften arkiv).

International idrætspolitik

Marts 2016 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe om international idrætspolitik, som skulle aflægge rapport efteråret 2016. Rapporten forelå dog først januar 2018.

Arbejdsgruppens opgave bestod i at kortlægge dansk international idrætspolitik. Rapporten rummede således ingen politiske anbefalinger. Derfor var der heller ingen anledning for ministeren til at kommentere rapporten.

Musikskolerne

Marts 2016 nedsatte kulturministeren en tænketank om musikskolerne. August 2017 fremlagde tænketanken sin rapport.

Blandt tænketankens anbefalinger var også en række forslag, som rettede sig mod den statslige refusionsordning til musikskolerne. Blandt andet foreslog tænketanken, at den “fremtidig refusionsordning sammensættes, så den understøtter et stort elevoptag og en socioøkonomisk balanceret elevgruppe, f.eks. gennem lavere deltagerbetaling”. Herudover foreslog man, at “der hurtigst muligt igangsættes et arbejde i Kulturministeriet med henblik på at udvikle en model for statens engagement i finansieringen af musikskolerne,” samt nogle mere administrativt rettede ændringer.

Da rapporten udkom, sagde kulturministeren bl.a.:

“Der er brug for, at vi sikrer musikskolernes arbejde fremadrettet, og jeg vil derfor indkalde alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan vi bedst muligt følger op på de mange interessante resultater og anbefalinger i rapporten. Ét område springer for mig særligt i øjnene som nøglen til at nå ud til flere med den aktive musikkultur, som findes på musikskolerne, nemlig samarbejdet med folkeskolen. Andre mulige tiltag kunne f.eks. være en fornyelse af den statslige støttemodel og en styrket uddannelse af musikskolelærere.”

Der er ikke foretaget ændringer i refusionsordningen. Direkte adspurgt har det ikke været muligt at få oplyst fra kulturministeriet, hvad den annoncerede drøftelse med folketingets partier har resulteret i.

Anbefalinger større kulturprojekter

Som en følge af bl.a. problemerne ved det danske værtskab for European Song Contest i 2014, nedsatte kulturministeren i marts 2016 en arbejdsgruppe til at ajourføre publikationen ”Anbefalinger om god ledelse af større kulturprojekter” fra 2006. Udvalget offentliggjorde sin rapport april 2017. Herefter besluttede kulturministeren, at “gøre det til et støttevilkår, at man som støttemodtager ved større, risikofyldte, tværgående projekter på Kulturministeriets område, altid skal redegøre for, hvordan man følger udvalgets anbefalinger.”.

Arbejdsgruppens rapport førte således til en politisk-administrativ beslutning.

Orkesterlandskabet

I september 2016 nedsatte daværende kulturminister Bertel Haarder en såkaldt taskforce til at finde langsigtede løsninger for orkesterlandskabet. Taskforcen nåede at afholde et antal møde. Efter ministerskiftet i november 2016 valgte den nye kulturminister, Mette Bock, at sætte taskforcens arbejde på såkaldt stand by, hvilket altså var det samme som at nedlægge taskforcen.

I stedet valgte ministeren at ændre økonomien for landsdelsorkestrene, så der blev overført 4 mio. kr. fra Copenhagen Phil til de øvrige landsdelsorkestre.

De kunstneriske uddannelser

I januar 2017 benyttede kulturministeren et sjældent greb, idet hun udpegede en såkaldt ”faglig udreder”, altså en enkeltperson som med sekretariatsbistand fra kulturministeriet fik til opgave at gennemføre en analyse af det videregående kunstneriske uddannelsesområde under Kulturministeriet.

I oktober 2017 offentliggjordes rapporten, som pegede på et behov for omfattende strukturændringer. Rapportens hovedgreb bestod i at samle de eksisterende kunstneriske uddannelsesinstitutioner, så de indgår som afdelinger i en samlet national kunstnerisk uddannelsesinstitution (se Søndag Aften arkiv).

Kulturministeren kaldte rapporten for ”et modigt og ambitiøst bud”. Ministeren tilføjede ”jeg er sikker på, at den kan danne grundlag for en åben og kvalificeret drøftelse”.

Rapporten blev mødt med stærke protester fra de berørte skoler, de studerende og en række af de politiske ordførere. Ministeren måtte således opgive at gennemføre den foreslåede strukturændring.

I maj 2018 kunne ministeren offentliggøre en fælles målsætning for Kulturministeriets kunstneriske uddannelser, man var nået frem til efter en længere møderække. Samtidig udtrykte ministeren glæde over, at “der ser ud til at være bred enighed om de udfordringer, som blev skitseret i Henrik Sveidahls rapport ”Kunstneriske uddannelser – et forslag til organisering””. Her skal man således læse underforstået, at der netop ikke var enighed om de løsninger, som blev foreslået i rapporten.

Digital indholdsproduktion

I marts 2017 nedsatte kulturministeren et udvalg til at vurdere den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion. Rapporten fra udvalget forelå december 2017.

Rapporten indeholdt en række forskellige ideer til, hvordan finansieringen af dansk audiovisuel indholdsproduktion kan styrkes, fx lempelse af danske reklameregler, kvoter for europæiske produktioner, begrænsning af ulovlige aktiviteter.

Enkelte af disse ideer er efterfølgende indgået i forskellige initiativer fra Kulturministeriet, fx arbejdet med at begrænse ulovlige aktiviteter. Som samlet kompleks har rapporten dog ikke indgået, ligesom ministeren ikke kommenterede rapporten, da den udkom. Dele af rapportens talmateriale indgik i regeringens medieudspil fra marts 2018, hvilket også var hensigten ved nedsættelsen af udvalget.

Blankmedieudvalget

I marts 2017 nedsatte kulturministeren Blankmedieudvalget. Udvalget aflagde sin rapport september 2017 (se Søndag Aften arkiv). Noget usædvanligt valgte ministeren at slet ikke kommentere rapporten. Herefter satte ministeren en ny blankmedieordning på regeringens lovprogram i flere omgange, men valgte i december 2018 at helt opgive at gennemføre en ændring i blankmedieordningen i denne regeringsperiode.

Folkeuniversitetet

I marts 2017 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe til at “komme med forslag til en mere decentral organisering af Folkeuniversitetet”. I juni samme år barslede arbejdsgruppen med en rapport, og i november samme år stillede ministeren et lovforslag, som fulgte arbejdsgruppens forenklinger. Lovforslaget blev vedtaget i folketinget april 2018.

Arbejdsgruppen om Folkeuniversitetet er således nærmest undtagelsen, der bekræfter reglen, arbejdsgruppens anbefalinger førte til ændret lov. 

Museumsvisioner

I juli 2017 nedsatte kulturministeren to såkaldte visionsgrupper til at komme med bud på en fremtidig tilskudsstruktur på museumsområdet (se Søndag Aften arkiv). Visionsgruppernes bud blev offentliggjort december samme år, hvortil ministeren ikke havde mange andre ord end, “jeg har nu fået to visionsgrupper til at præsentere nogle bud.”  

De to visionsgruppers bud fik ingen reel betydning i det efterfølgende politiske arbejde. Mange måneders politiske forhandlinger har i stedet haft til formål at finde objektive kriterier, som kunne flugte med Dansk Folkepartis forslag om at mindske støtten til konkrete museer og bestemte områder. Forhandlingerne strandede resultatløst april 2018. Det åbne spørgsmål er, om den kommende kulturminister vil føre dette arbejde videre.