Spillet om finansloven for 2020

Støttepartierne kritiserer regeringens udspil til finanslov på kulturområdet. De vil blive tvunget til at tage medansvar.

CulturCommentar:

F or de fleste er den socialdemokratiske regerings forslag til finanslov for 2020 forbavsende defensiv. På kulturområdet ligner finanslovsforslaget til overmål udgangspunktet, VLAK-regeringens finanslovsforslag.

Der er en række små ændringer, som næppe giver vanskelige diskussioner med de tre støttepartier. Justeringerne på medieområdet er givetvis aftalt med støttepartierne inden finanslovsforslaget blev fremlagt.

Tilbage står dog de to afgørende økonomiske hurdler: Omprioriteringsbidraget på 2% og besparelserne på DR (se Søndag Aften arkiv).

Omprioriteringsbidraget

Regeringen har valgt at følge en konsekvent linje i forslaget til finanslov: Omprioriteringsbidraget sløjfes på uddannelsesområdet, således også på kulturministeriets uddannelser. I øvrigt bliver omprioriteringsbidraget stående. Det vil koste 57 mio. kr. helt at afskaffe omprioriteringsbidraget i 2020.

Støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten har alle udtrykt stærk forbavselse over, at regeringen ikke allerede i finanslovsforslaget har sløjfet dette. Så det er klart, at dette bliver et forhandlingsemne.

DR

Med nogle mindre justeringer i medieaftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, har den socialdemokratiske regering sikret de mest hastende ændringer. Resten lægger man op til skal diskuteres ved samlede medieforhandlinger i begyndelsen af 2020.

Tilbage står et væsentligt spørgsmål, som skal afklares gennem finanslovsaftalen for 2020: Hvor meget skal DR spare i 2020?

Efter sikringen af P6 Beat og P8 Jazz står DR til at spare 140 mio. kr. i 2020.

Genopretningen koster 200 mio. kr

Det vil i alt koste ca. 200 mio. kr. i 2020 at afskaffe omprioriteringsbidraget og fjerne besparelserne i DR. Hertil kommer, at man også skal finde en løsning for de efterfølgende år.

Regeringen vil ikke lade de tre støttepartier få 200 mio. kr. til denne genopretning. Tværtimod har regeringen en interesse i at lade støttepartierne tage medansvar for kulturøkonomien.

Som et tænkt eksempel: Skaffes der gennem finanslovsaftalen 70 mio. kr. til DR, er der efterfølgende en besparelse i 2002 på andre 70 mio. kr. i DR. Dette får støttepartierne medansvaret for, så de ikke efterfølgende kan beklage sig over DR’s økonomiske forhold.

På samme måde vil støttepartierne blive tvunget til at vælge og vrage i omprioriteringsbidraget. Støttepartierne har udtrykkeligt sagt, at hele omprioriteringsbidraget skal afskaffes. Mener man virkelig også, at de 7,5 mio. kr. der spares på Kulturdepartementet og Slots- og Kulturstyrelsen er værd at kæmpe for at fjerne?

Forhandlingsreserven

Regeringen er opmærksom på, at støttepartierne vil stille krav på kulturområdet. I oplægget til finanslov for 2020 står bl.a.:

Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr. i 2020 og 1,8 mia. kr. årligt i 2021-2023 til nye prioriteringer. Det er regeringens ambition, at disse midler udmøntes til velfærd, herunder minimumsnormeringer, til uddannelse, til grønne prioriteringer og til kultur.

Kultur er altså nævnt i regeringens udspil til finanslov! Og da regeringen i sit eget udspil ikke deler gaver ud, har man åbenlyst besluttet, at det skal være støttepartierne, som kommer til at fremstå som de mest kulturvenlige, når de sikrer et antal millioner til kulturen.

Støttepartierne vil naturligvis forsøge at udvide rammen i 2020 på 2,1 mia. Det kan kulturen håbe lykkes. Under alle omstændigheder er det præciseret, at kulturen er i skarp konkurrence om pengene med minimumsnormeringer, uddannelse og grønne prioriteringer.

Set fra kulturinstitutionerne påhviler der et helt særligt ansvar for kulturordførerne fra Radikale, SF og Enhedslisten at sikre, at disse partier prioriterer området. Sædvanligvis ses Finansministeriet som den største stopklods for kulturområdet. Nu er ansvaret lagt over til støttepartiernes interne prioriteringer.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør