Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter

        februar 6, 2023

      • 2023: kommunernes top-ti

        februar 6, 2023

    Aktuelt · Medier og internet · Politik

    Når mediepolitik bliver politik

    • marts 2, 2020
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Christian S. Nissens bog om medieforhandlingerne 2015-2018 giver en fremragende indføring i det politiske spil og mediepolitikkens positioner.

    Da daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen i et interview i august 2015 bramfrit udtalte, at ”DR fylder for meget i mediebilledet,” blev de efterfølgende snart fem års mediepolitiske debat slået an. Hjort Frederiksens udfald var reelt et ekko af den kampagne Danske Medier havde igangsat.

    En borgerlig kampagne mod virksomheden DR kombineret med deciderede møgsager (direktørlønninger og -fratrædelsesordninger, hestetransport og andet guf for tabloidmedier) placerede såvel DR som DR’s ”venner” i defensiven.

    Diskussionen kom aldrig til at handle om, hvilken rolle politikerne mente, mediepolitikken skulle spille i en periode med voldsomme ændringer: digitalisering, globale techvirksomheder, streaming og nye medievaner i befolkningen. Diskussionen handlede om, hvordan DR kunne stækkes.

    Det er den helt entydige konklusion af Christian S. Nissens Politik mellem følelser og fornuft med undertitlen Spillet om danske mediers fremtid. Bogen bygger høj grad på samtaler med de centrale aktører gennem næsten hele forløbet.

    Fornuft eller følelser

    Som titlen mere end antyder, er Nissens budskab, at politik foregår i spændingsfeltet mellem det rationelle og følelserne. Der er en (delvis DJØF’sk) opfattelse af, at politik skal udøves som rendyrket og rationel fornuft: man læser kloge rapporter, drager essensen ud af dette, sætter nogle mål for den kommende periode og beslutter hvilke redskaber, der skal føre os dertil.

    Mod dette taler ofte vores følelser. I bogen klarest udtrykt gennem dette citat fra Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: ”Politik skal ikke videnskabeliggøres. Der findes ikke noget facit i politik – kun følelser og holdninger”. Politikere bruger ofte følelser til at udtrykke sig – det virker (tænk blot på Søren Espersens nylige udfald mod en DR-vært, som burde fyres). Men bag følelserne ligger holdninger, som er det, politikere tager med ind i forhandlingslokalet.

    De politiske forhandlinger søger så at finde fællesmængder mellem følelser og fornuft – i bestræbelsen på at opnå aftaler.

    Bogen kan læses som en almen introduktion til mediepolitik og den danske forhandlingskultur i det hele taget. Samspillet mellem lobbyister og politikere, den politiske proces og den faktuelle virkelighed og adgangsvejene til forhandlinger i det danske system fortælles ganske klart.

    De færreste vidste, at der blev afholdt i alt 16 forhandlingsmøder mellem partierne i den afgørende fase foråret 2018. Problemet i dette var nok, at mange forhandlere oplevede det som unødvendigt trætte med forhandlinger, som ikke bevægede sig.

    Mediepolitik som case

    I beskrivelsen af den politiske tænkning, forhandlingsspillet og de danske forhandlingsformer og aftaler i form af forlig, nærmer bogen sig en grundbog i forståelsen af det politiske spil. Her bliver mediepolitikken blot til en case, der viser den aktuelle politiske styreform præget af mindretalsregeringer, som er afhængige af at forhandle sig til et flertal.

    Dette gælder også i bogens spørgsmål om, hvorfor staten overhovedet skal føre en mediepolitik, som kan læses som almen politisk introduktion. Partiernes bagvedliggende ideologiske opfattelser synes at være trængt i baggrunden til fordel for de mere teknisk betonede, hvor man korrigerer for opståede, mindre problemer. De store udfordringer kan knapt skimtes i partiernes udspil.

    Mindre stat – mere marked, eller?

    Dette eksemplificeres gennem daværende kulturminister Mette Bocks (Liberal Alliance) udtrykkelige mål forud for medieforhandlingerne, som var at skabe ”bedre balance” – mellem gamle og unge mediebrugere, mellem gamle og unge medier, mellem landsdækkende og lokale medier og ikke mindst mellem statsejede og private medier. Det sidste var det stærke ideologiske holdepunkt for Liberal Alliance.

    Såfremt man blot ser på, at det lykkedes at svække DR, kan man betegne det som en sejr for ministerens balancemål. Men på alle andre parametre mislykkedes missionen: TV2 blev ikke solgt, en større Public Service-pulje sikrer stærkere statslig styring af medier, en ny statslig DAB-kanal og tilsvarende TV-kanal indebærer stærkere statslig styring. Og slutresultatet med geografiske krav til FM4-kanalen er også udtryk for stærkere statslig styring.

    Medieforskningen viser, at medieforbruget i disse år foretager et voldsomt skift fra såkaldt ”flow” (fx at se tv på en bestemt kanal) til streaming. På den baggrund virker det sært bagudskuende, at der politisk er fokus på at begrænse antallet af DR’s radio- og tv-kanaler – og samtidig ses som en politisk sejr at etablere nye TV- og DAB-kanaler.

    Et element i medieaftalen, som Nissen undrer sig dybt over, er tanken om at etablere en børne- og ungeapp i DR-regi, som skal samle såvel DR-programmer som programmer fra andre medieudbydere, der har opnået støtte fra Public Service-puljen. Hvilke private medievirksomheder har lyst til at få indhold kurateret af DR og samtidig overfor brugerne fremstå som en del af DR?

    Og ikke nok med at DR økonomisk blev svækket, men de statslige reguleringer af DR’s virksomhed blev mere omfattende end hidtil (ingen lange, dybdegående artikler er blot et eksempel).

    Hertil kommer, at omlægningen fra licens til finanslovsfinansiering af DR, TV2-regionerne og andre public service-medier åbner en hidtil ukendt dør for stærkere politisk indblanding.

    Målt på de liberale formål, mislykkedes man helt og aldeles.   

    Mere stat – mindre marked, eller?

    Bogen indeholder ikke egentlige afsløringer, dog enkelte overraskelser. Mest markant, at Socialdemokratiets ledelse i meget høj grad bestræbte sig på at komme med i medieaftalen og reelt underløb – og i hvert fald vanskeliggjorde – daværende medieordfører, Mogens Jensens position.

    Især Dansk Folkeparti må i dag ærgre sig over, at partiet spændte buen (læs sparekravene) så højt, at Socialdemokratiet stod af i forhandlingerne. De ændringer, der er sket, og som vil komme med en ny medieaftale i 2020, kunne man have været foruden.  Dertil kommer, at en ny medieaftale sikkert vil blive uspiselig for Dansk Folkeparti, hvorfor man ikke vil blive inviteret til opfølgende forhandlinger.

    Den samlede opposition forekommer forbavsende svag i Nissens optik. De få udspil, der kommer fra de partier, som dengang udgjorde oppositionen, skriver sig ganske tæt ind i den blå dagsorden. Ej heller oppositionen havde egentlige bud i forhold til den nye medievirkelighed.

    Nissen efterlyser også, at rød side tager ideologisk og værdipolitisk afsæt i mediedebatten. Den daværende opposition forholdt sig ikke til den del af medieudviklingen, hvor borgerne i samfundet bliver til forbrugere på mediemarkedet. Det blev snarere udelukkende til (vanskelige) defensorater for DR.

    Og fristes man at tilføje: den debat, der aktuelt udspiller sig blandt partierne i det nye politiske flertal om en ny mediepolitisk aftale, har tilsyneladende heller ikke andre overskrifter end at undgå besparelser i DR.

    Nissens kilder

    PS: Uanset at lukningen af Radio24syv har fyldt absolut mest i mediebilledet af konsekvenserne af den mediepolitiske aftale fra 2018, dokumenterer bogen, at den mulige videreførelse af radioeksperimentet næsten intet fyldte i forhandlingerne. Det handlede om DR.

    Som nævnt er bogen i høj grad baseret på samtaler med centrale aktører (både politikere og andre) gennem hele forhandlingsforløbet. Det fremgår ikke i hvilket omfang, fx forhandlerne har opfattet samtalerne som fortrolige eller som åbne og citérbare.

    Der er ganske få direkte politikercitater fra disse samtaler. En nærmere gennemgang og dokumentation af dette, ville styrke bogens dokumentationskraft. Nu fremstår det som en tillidssag mellem forfatter og læser.

    Christian S. Nissen er primært kendt som generaldirektør i DR fra 1994 til 2004. Siden har han i høj grad beskæftiget sig med forskellige dele af mediepolitikken, bl.a. som medlem af det public service-udvalg, som blev nedsat i 2014 og aflagde rapport i 2016 (se Søndag Aften arkiv).

    I en samtale med Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, får Nissen stillet spørgsmålet ”Sig mig, Nissen, er du ikke en DR-mand?”. Det er på flere måder et interessant spørgsmål. Dels fordi Christian S. Nissen jo blev fyret fra DR. Det er de færreste, som afskediges fra en højt profileret post, som stadig efter 10-15 år ses som repræsentant for institutionen.  At se Nissen som en DR-mand må også skurre i ørerne hos ældre DR-medarbejdere, al den stund Christian Nissen var den første generaldirektør i DR, som ikke havde baggrund i DR. Det gav ham betydelig modstand i begyndelsen af hans virke som generaldirektør. I nogles blik er han altså nu en DR-mand.

    Christian S. Nissen
    Politik mellem følelser og fornuft
    Spillet om danske mediers fremtid
    Gyldendal 2020.
    • Tilbage Facebook i februar: Masser af sport, beskedent med debat.
    • Næste Film til hele landet

      Læs også:

    • 5 love på vej november 7, 2022
    • Søndag Aftens valgprogram oktober 3, 2022
    • Større frihed for DR oktober 3, 2022
    • Kulturvalgkamp? Den er endnu ikke startet på Facebook. oktober 3, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Fyret for at vise Muhammed-maleri
      • Manchesters kunstfabrik
      • Strejke på British Museum
      • Færre ansatte i kulturbranchen
      • Arbejdsplan for København
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Når mediepolitik bliver politik
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.