Den lange dosmerseddel

Alskens kulturorganisationer sendte et hav af ideer til kulturministeren, inden han offentliggjorde sin kulturpolitiske redegørelse. Her er et udvalg af de mange forbigåede ideer.

Forud for udarbejdelsen af den kulturpolitiske redegørelse sendte kulturministeren et brev til 58 forskellige kulturorganisationer, -institutioner og -virksomheder, hvori han bad om bidrag fra disse til udarbejdelsen af redegørelsen. Det er vanskeligt at finde elementer fra disse mange bidrag, som rent faktisk er blevet brugt i redegørelsen. Det er da også langt fra alle bidrag, som har overvejelser, som er egnet til en redegørelse.

Gennemgående indeholder bidragene dog ganske mange tanker og forslag, som kan danne udgangspunkt for videre politiske debatter. Nedenfor – med eneret for Søndag Aftens læsere – finder du et udvalg af de mange forslag, som er kommet fra forskellige dele af kulturlivet.

Frivillige og administrative byrder

Det felt som ubetinget får flest ord med på vej i de mange bidrag, handler om frivillige, foreninger og administrative byrder.

Både Dansk Live og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) efterlyser en samlet indsats for at udvikle det frivillige engagement i kulturlivet. Også DIF ønsker at der arbejdes med frivilligområdet. Der er brug for bedre data om de frivillige og undersøgelser af muligheder og barrierer for at trække flere frivillige ind i foreningsarbejdet.

DUF gør særligt opmærksom på behovet for at se på regler udenfor Kulturministeriets ressort og peger på problemerne med bankernes hvidvaskregler for foreningerne. AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd ser både hvidvask- og GDPR-reglerne som problemer for foreningerne. Også Dansk Kulturliv, DGI, Kommunernes Landsforening og SAML (Sammenslutningen af Lokale medier) er med i dette kor.

Dansk Erhverv ønsker også regelforenklinger for de frivillige, men peger også på problemer med regelbyrder for hele kultursektoren og efterlyser et samlet “servicetjek”.

Uddannelse

TV2 efterlyser helt konkret en undersøgelse af arbejdskraftsmanglen og løndannelsen i produktionsbranchen for at skabe den rette uddannelsesmæssige dimensionering. Producentforeningen udtrykker et tilsvarende ønske med fokus på spilbranchen.

Akademiraadet understreger, at de kunstneriske uddannelser skal have fokus på undervisning i materialer, håndværk og praksis. For den visuelle kunst savner man en uddannelse svarende til musikkens MGK-uddannelse. Og så ønsker man, at der igen etableres kunstpædagogiske uddannelser.

Billedkunstnernes Forbund (BKF) synes at kommunale billedkunstskoler skal omfattes af et regelsæt og dermed kvalitetskrav svarende til det gældende for musikskolerne. Man ønsker styrkelse af billedkunstfaget, både i læreruddannelsen og i folkeskolen. Endelig ønsker BKF at der afsættes flere penge til både Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi.

Musikskoler

Mange bidrag ønsker en styrkelse af musikskolerne. Danske ensembler, orkestre og operainstitutioner (DEOO) peger på behovet for at “revitalisere” undervisningen af musikundervisere og -pædagoger, at styrke det faglige indhold og øge antallet uddannelsespladser. Man ønsker reelt en omfattende revurdering af mål og rammer for alle videregående musikuddannelser.

DEOO ser et væsentligt problem i manglende samarbejder mellem folkeskolernes musikundervisning og landets musikskoler.

Også Dansk Komponistforening efterlyser en markant styrkelse af musikskolerne, herunder bedre uddannelse af musiklærere- og pædagoger samt lavere egenbetaling for eleverne i musikskolerne. Dansk Musikerforbund peger på samme problemstilling og efterlyser en national vision for musikskolen.

Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF) er selvfølgelig også optaget af musikskolernes virksomhed. Foreningen foreslår lavere brugerbetaling, mulighed for fripladser og øget statslig refusion til lærer- og lederlønninger.

Danske Musik- og Kulturskoler ser et væsentligt problem i at især landkommuner har svært ved at tiltrække kvalificerede lærere til musikskolerne, så der opstår et nyt B-hold. Organisationen peger også på, at musik- og kulturskolerne ofte står meget isolerede i de enkelte kommuner. Der er brug for nogle nationale greb for at styrke vidensdeling og tværgående samarbejder.

Musik

Dansk Live ønsker en revurdering af de nuværende modeller for spillestedsstøtte, som stort set er uforandrede siden etableringen i 1990’erne. Desuden ønsker man en ny nationalscene for populærmusik.

Dansk Live ser paralleller fra streamingtjenesternes styring af filmmarkedet til internationale aktørers styring af koncertmarkedet. Organisationen foreslår en parallel til den aktuelt diskuterede streamingafgift, hvor internationale koncertarrangører også skal bidrage til udvikling af musikscener udenfor de store byer.

Dansk Musikerforbund efterlyser en styrkelse af såvel honorarstøtteordningen og transportstøtteordningen. Dette er i mellemtiden sket i form af den nye musikhandlingsplan. Musikerforbundet ønsker at der stilles krav til spillestederne om sociale klausuler med kædeansvar.

Dansk Komponistforening ønsker, at der stilles krav til de orkestre og koncertarrangører, som bestiller nye værker, at de indgår i koproduktioner, så værker opføres mere end en enkelt gang.

Film og spil

Filminstituttet efterlyser en forpligtelse for public service TV-stationerne til at vise danske film. Særligt ser man et behov for at fremme adgangen til dokumentarfilm. Producentforeningen har samme ønske. Producentforeningen ønsker også stærkere krav til at såvel DR som TV2 skal samarbejde med uafhængige producenter.

TV2 ønsker en hurtig evaluering af den gældende filmaftale. TV2 ønsker også langt større tranparens på rettighedsområdet, så løn og rettighedsbetalinger bliver kendte og offentligt tilgængelige.

Danske Filminstruktører peger på behovet for at styrke dansk animationsfilm.

Både Producentforeningen, Danske Biografer og Dansk Erhverv ønsker at det planlagte kulturbidrag (streamingtjenesterne) gennemføres for at sikre den fremtidige finansiering af film og tv.

Endelig foreslår Producentforeningen, at Danmark får en national handlingsplan for spiludvikling, og at der oprettes et institut for spiludvikling.

Folkeoplysning

DIF (tidl. Dansk Idræts Forbund) ønsker at arbejdet med at begrænse de bureaukratiske byrder i foreningslivet fortsættes.

DIF ønsker også at der udvikles “langvarige finansieringsmodeller” for initiativer som arbejder med social inklusion og bedre trivsel for børn og unge.

Endelig ønsker DIF at der afsættes flere penge til at bygge idrætsfaciliteter. DGI ønsker at anlægsrammen udvides i takt med befolkningsudviklingen og at der satses på energirenoveringer og innovative byggerier.

Lokale og Anlægsfonden er optaget af at skabe klimamæssigt bæredygtige løsninger. Man udtrykker ønske om en slags moratorium: der må ikke bygges nye idrætsfaciliteter før man har støvsuget lokalområdet efter eksisterende, funktionsforladte bygninger.

Idrættens Analyseinstitut ser en række udfordinger i folkeoplysningslovens modeller for tilskud, fx lokaletilskud og afgrænsning af, hvad der er folkeoplysning. Man opfordrer til en gentænkning af støttestrukturer, medlemsbegreber, hvilke aktører som kan opnå tilskud og nye former for lokale samarbejder. AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd ønsker, at amatørkulturens foreninger sidestilles med andre foreninger i folkeoplysningsloven.

Kulturhusene

Kulturhusene i Danmark repræsenterer et område, som stort set er helt ude af Kulturministeriets fokus. Organisationen har en række forslag til udvikling af kulturhusene:

• etablering af 5-10 regionale kulturcentre/fyrtårne.
• udvikling af nye styrings- og finansieringsmodeller for kulturhusene
• en særskilt udviklingspulje for netop kulturhusene.

Kunst og kunsthåndværk

Billedkunstnernes Forbund ønsker en modernisering af det såkaldte kunstcirkulære, så ikke kun byggeri, men også anlægsarbejder omfattes af reglen om kunstnerisk medvirken.

Danske Kunsthåndværkere & Designere er også optaget af kunst i det offentlige rum. Man mener at det er skævvridende, når Statens Kunstfonds tilskud til kommunale og lokale billedkunstråd pr. definition udelukker kunsthåndværkere.

Designrådet ønsker at der etableres et udstillingssted for kontemporær kunsthåndværk og design med offentlig finansiering.

Kunstnerlønninger

Billedkunstnernes Forbund ønsker krav til offentligt støttede museer, udstillingssteder og andre institutioner om fair betaling for kunstners arbejde ved udstillinger.

Designrådet er optaget af problemer med lave lønninger og gratis arbejde i hele kultursektoren og ønsker at der nedsættes et udvalg til at analysere problemets omfang.

Scenekunsten

Brancheorganisationen Dansk Teater ønsker på den ene side, at der skabes ro om teatrenes rammevilkår. På den anden side ønsker man, at rammevilkårene for især egnsteatre og små storbyteatre bliver efterset og at der skabes mulighed for et tidligere fremsat ønske om særlige regionsteatre. Underteksten i dette er naturligvis flere penge til området.

Statens Kunstfond

Danske ensembler, orkestre og operainstitutioner (DEOO) ønsker at flytte driftsstøtte af institutioner fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg, idet man mener, at kriterierne for drift og projekt er for forskellige.

Dansk Musikerforbund peger på samme problemstilling og ønsker at flere kor, orkestre og ensembler opnår fast bevilling på finansloven.

Arkiver

Sammenslutningen af Lokalarkiver ønsker at lokalarkiverne skal omfattes af arkivloven. Dette både for at opnå den anerkendelse, der vil ligge i dette, men også for at sikre, at lokalarkiverne faktisk har hjemmel til den indsamling og opbevaring af ofte personfølsomt arkivmateriale, som allerede foregår.

Sammenslutningen efterlyser også et bedre samarbejde med Rigsarkivet og uddannelse af arkivernes frivillige medarbejdere, som både skal kunne håndtere specifikke arkivdatabaser og databeskyttelsesregler.

Organisationen Danske Arkiver efterlyser en egentlig arkivredegørelse, som med udgangspunkt i befolkningens ret til indsigt sætter rammer for lovgivning, dokumentationsbehov og sikkerhed for bevarelse af data.

Museerne

Det er næppe overraskende, at Organisationen Danske Museer taler ind i den museumsreform, som allerede er på den politiske dagsorden. Et mere konkret ønske er økonomisk genopretning efter corona, som stadig svækker mange museer.

UKK – Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere gør opmærksom på, at der fortsat er for mange institutioner, som er vanskeligt tilgængelige for mennesker med handicap, fx manglende kørestolsramper. Man efterlyser en opdatering af handlingsplanen for handicappedes adgang til kulturen fra 1999.

Medier

TV2-regionerne ønsker penge til at kunne udvikle et attraktivt streamingindhold. Det er selvfølgelig blevet mere relevant efterhånden som streaming har overhalet flow.

Interesseorganisationen Danske Medier peger på mediernes muligheder for at sikre såvel udnyttelse om beskyttelse af rettighederne. Især er man optaget af konkurrencen fra techgiganterne og nye AI-redskaber som ChatGPT.

Internationale monopoler

Mange er optaget af den nye digitale virkelighed. Helt overvejende ser de fleste tech som en trussel for kulturlivet og ikke som en mulighed.

Filminstituttet efterlyser en politisk regulering af de aktører, der på grund af deres markedsdominans, spiller en væsentlig rolle for udbredelsen og brugen af dansk indhold, samt for den økonomiske fødekæde.

Danske Forlag (tidl. Forlæggerforeningen) advarer mod internationale tendenser til monopoldannelser i forhandlerleddet (læs amazon.com) og ønsker derfor politisk fokus på, at der ikke opstår en situation med enkelte forhandlere med en dominerende markedsposition.

Også TV2 er optaget af risikoen for internationale aktører, som kan omgå den almindelige konkurrence.

Internationalt

Dansk Kulturinstitut er alene om at stille forslag, som vedrører internationalt samarbejde. Blandt forslagene er et ønske om at etablere ungdomshuse i lande med skrøbelige demokratier, at der oprettes et kulturinstitut i Tyrkiet, at dansk kunst og kulturliv får en større rolle i udviklingsprogrammer, særligt i Afrika.

Kønsbalance

Dansk Komponistforening foreslår en samlet plan indeholdende 11 målsætninger for at sikre bedre kønsbalance i musikbranchens mange led.

De mange bidrag til redegørelsen er sendt til Kulturministeriet og i et vist omfang offentliggjort på organisationernes hjemmesider. Der er ikke nogen plan om samlet offentliggørelse af alle bidrag.

Skulle der være folketingspartier, som savner ideer til kulturpolitiske markeringer, turde der være rigeligt at tage af fra denne idébank.