Lad DR producere flere dokumentarer – selv
DR’s problemer med dokumentarudsendelser løses ikke ved at tage penge fra DR. Når eksterne produktionsselskaber har “the final cut”, må DR selv producere mere.
CulturCommentar:
Debatten om DR’s grønlandsdokumentar Grønlands hvide guld overskred sikkert i enhver forstand de forventninger, man havde i DR. Som sædvanligt satte DR hele det store apparat i sving. Alle platforme blev brugt, forannoncering i 21 Søndag og breakingbjælker på dr.dk. Desto værre er det, når historien falder fra hinanden.
Den brede kritik blev kun imødekommet af de dele af venstrefløjen, som mener at kolonitiden udelukkende er en skamplet – og i øvrigt mener at al kritik af DR er at gå de blå partiers ærinde.
Sådan bliver debatten om DR’s skandaler altid til ren pro et contra. DR gør heller ikke selv noget for at åbne for diskussionerne. Udefra får man indtryk af en kommandostruktur, hvor der ikke eksisterer indre uenigheder. Der er lige før man kommer til at savne det gamle Radioråd. Uanset ofte kaotiske forhold, var det dog et forum for en civiliseret samtale, hvor de indre dele af DR mødtes med ydre kritikere.
Færre penge = bedre programmer?
Hver gang der øjnes problemer i DR, melder sig et kor af “luk DR” eller “fjern skattefinansieringen af DR”. I en mildere udgave kan Liberal Alliance fx foreslå at DR skal skæres med en milliard ud af de nuværende fire milliarder i driftstilskud.
Men det er selvfølgelig rendyrket populisme, som ikke nærmer sig at løse problemerne. Hvordan skulle færre penge få DR til at lave bedre dokumentarer? Logisk set kunne man lige så godt kræve flere penge til DR, så de havde råd til at faktatjekke alt.
En tilsvarende mangel på logik ses, når Liberal Alliance bruger kritikken af dokumentaren som begrundelse for partiets forslag om at DR skal lægge flere produktioner ud af huset. For skandalerne i dokumentarafdelingen tårner sig jo op: vi så det med Spies og Morgenbolledamerne, Forfulgt af politiet? og nu med Grønlands hvide guld. En fællesnævner for de tre omdiskuterede dokumentarer er, at de var produceret af eksterne selskaber. Så hvordan skulle udlægning af programmer sikre mod flere fejl?
Nyheder er kernen
Mange vil mene, at netop nyhedsudsendelser er det helt centrale for DR. Ofte har argumentet for underholdningsprogrammer været, at de lokkede seere til, som blev siddende og så nyhederne. Nyhederne er kerneproduktet. Og nyheder kræver en helt anden præcision i det journalistsike arbejde, end andre programmer. Kilder skal tjekkes, vinkler (også de blinde) skal afsøges og fortælleformater skal afklares.
Eksterne produktioner bliver ofte succesfulde for DR. Men netop på nyheds- og dokumentarområdet skal man måske være forsigtig. Der er jo en iboende konflikt, når et produktionsselskab, som fx ved Grønlands hvide guld, har “the final cut” og DR har medieansvaret. Det er til at håndtere, når man køber et færdigt produkt, fx en film, men vanskeligere, når man køber en idé på ansøgningstidspunktet. Som man kan læse i DR’s Notat om proces for Grønlands hvide guld, består processen i masser af kommunikation mellem produktionsselskabet og DR. I en sådan proces kan ansvaret nemt blive sløret.
Public service-kontakten for DR stiller krav om at 43 procent af alle programudgifter skal lægges ud til eksterne producenter. Måske skal man politisk være mere forsigtige med at kræve at produktioner lægges ud. Især på nyheds- og dokumentarområdet. Mon ikke de mange års krav om udlægning af produktioner efterhånden har lært DR, hvornår der er fordele og hvornår der er ulemper med eksterne produktioner. Lad DR koncentere sig om egne produktioner på nyheds- og dokumentarområdet.
Samtidig er det oplagt, at DR skal finde ud af at håndtere den ekesterne kommunikation med langt mere transparens end i de senere år. Det bliver den nye generaldirektørs første opgave.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
Artikel korrigeret 3/3 2025, red.
