Bogliberalisering – hvad var spørgsmålet?

Bogpriserne er faldet, ja. Men var det egentlig det vigtige med liberaliseringen af bogmarkedet?

Mens Forbrugerrådet jubler over rapporten Liberaliseringen af Bogmarkedet, er der anderledes stille hos bogbranchens repræsentanter. Men det vil også være svært for en branche i økonomiske vanskeligheder at juble over, at ens produkter er blevet billigere, når samtidig Kulturvaneundersøgelserne viser, at antallet af danskere over 15 år, som aldrig læser bøger, er steget fra 10 % til 18 % fra 2004 til 2012.

Rapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Incentive på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, skulle ifølge kommissoriet sætte fokus på netop Forbrugergevinsten. Men er dette virkelig det interessante spørgsmål til bogmarkedets udvikling? Dansk teaterpolitik vurderes jo ikke efter udviklingen i priserne på teaterbilletter, musikmarkedet vurderes ikke ud fra om priserne på cd’er eller andre formater stiger eller falder. Pludseligt er den egentligt kulturpolitiske diskussion om litteraturens veje i Danmark, blevet et spørgsmål om forbrugerpriser.

Billigere bøger

Forbrugerne har fået billigere bøger gennem liberaliseringen. Det er der sådan set aldrig nogen, som har betvivlet ville blive en sandsynlig konsekvens.

Da diskussionen om liberalisering af bogmarkedet for alvor tog fart sidst i 1990’ene, var fokus ikke forbrugerpriserne. Bogbranchens fortalere for liberalisering var optaget af, at en friere prisdannelse kombineret med flere salgsled kunne styrke bogmarkedets dynamik.

Analyser af bogmarkedet fremhævede ofte et “støvet” image. Flere mulige konkurrenceparametre ville styrke kreativitet i såvel produktudvikling som salgsled. Dengang var busreklamer for en bog et chok. Dengang var individuelle aftaler med forfattere rystende for forlag. Dengang var bogsalg i supermarkeder et uværdigt hop ud af elfenbenstårnet.

Modstanderne af bogliberaliseringen frygtede boghandlerdød. Og først og fremmest at diversiteten på det samlede bogmarked ville forringes.

At måle mangfoldighed

Mangfoldighed er vanskeligt at måle. Men der er mange indikationer på, at mangfoldigheden er blevet mindre på bogmarkedet gennem det seneste tiår.

De to store kæder, Bog & Idé og Arnold Busck A/S, oplyser, at Top 10 bestsellernes andel af det samlede salg i november/december er steget fra ca. 7% i 2009 til ca. 10-11% i 2012.

Det fald, der har været i antallet boghandlere, fra 447 i år 2000 til 378 i 2012 reducerer naturligvis også mangfoldigheden.

I mellemtiden har supermarkedskæder fået en større andel af markedet. Her er titelantallet væsentligt mindre end hos de almindelige boghandlere. I rapporten Liberaliseringen af Bogmarkedet står, at supermarkeder i gennemsnit har 500 titler ad gangen. Boghandlere har almindeligvis mellem 4.000 og 10.000 titler.

Halvdelen af de supermarkeder, der indgår i analysen, er i Føtex-kæden. Og en enkelt stikprøve her (Nørrebro) viser, at der i højsæsonen, ultimo november 2013, samlet er under 350 titler til salg. Rapportens tal på 500 titler i gennemsnit for supermarkeder kan blive vanskelig at dokumentere.

Hertil kommer, at de store boghandlerkæder i stigende omfang gør brug af centralt indkøb, hvilket selv sagt også begrænser mangfoldigheden.

Modsat dette har den øgede internethandel bidraget til at øge mangfoldigheden, idet langt flere titler er tilgængelige – ofte omtalt som “den lange hale”.

Traditionelt set har boghandlerne været afgørende for eksponering af bøger. I andre brancher ser man fortsatte bestræbelser på at have fysiske showrooms for varer, der sælges over internet. Se, røre og bladre er fortsat vigtige elementer i købsprocessen.

Færre steder hvor bøger eksponeres, mindsker mangfoldigheden i udbuddet til forbrugerne. Og mindre mangfoldighed i udbuddet fører også uvægerligt til mindre mangfoldighed i produktionen.

Den trængte branche

Rapporten om Liberaliseringen af Bogmarkedet bekræfter tydeligt det indtryk, de fleste har: bogbranchen er trængt og står foran store omvæltninger.

Store dele af branchen forsøger at skaffe politisk opbakning til at genoplive en begrænset form for fastprissystem. Dette synes vanskeligt at gennemføre.

Der er dog tilsyneladende enighed om, at der skal etableres et såkaldt Bogmarkedsforum, til at sikre bedre statistisk grundlag om udviklingen på bogmarkedet.

Forhåbentligt kan et sådant forum nå frem til at diskutere andet end prissystemer, fx måleredskaber for mangfoldighed, tilgængelighed, markedsdominans og mere vanskeligt bøgernes position i det offentlige rum og allersværest: kvaliteten af ny dansk litteratur.