Aktuelt · Biblioteker · Litteratur · Politik
DF-ordfører falder for grænse
Biblioteksafgiftens bundgrænse skal sænkes, mener DF. Så kan DF’s ordfører nemlig fortsat selv modtage bibliotekspenge.
Biblioteksafgiftens såkaldte bundgrænse skal sænkes, mener Dansk Folkeparti. Til Altinget.dk har partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen, udtalt: ”Det virker underligt i et land som Danmark, at det er forholdsvis få, der scorer hele kassen og malker systemet. Det har aldrig rigtigt været meningen. Meningen med afgiften er jo en form for kulturstøtte – men det skal jo ikke være kulturstøtte til de få.”
Jo, det har skam netop været meningen. Da bundgrænsen blev hævet til det nuværende niveau (1.534 kr. i 2002, siden satsreguleret til 2.102 kr. i 2015) udtalte DF’s daværende kulturordfører, Louise Frevert, ved folketingets 1. behandling “med tilfredshed bemærke, at undergrænsen på 1.534 kr. efter Dansk Folkepartis mening er en korrekt grænse for at få noget ud af denne kompensation.”
Dengang var der nemlig bred politisk enighed om, at bundgrænsen skulle afspejle, at der var tale om en kulturstøtte. Det er naturligvis rimeligt, at et politisk parti kan ændre synspunkt. Man kan så måske tillade sig at spørge, hvorfor partiet ændrer holdning?
Og hvorfor nu? En mulig biblioteksafgift for ebøger hævdes at være anledningen (se Søndag Aften arkiv). Men spørgsmålet om at inkludere ebøger er et lille hjørne af den samlede biblioteksafgift. Og handler netop ikke om at ændre i andre elementer i biblioteksafgiften.
Såfremt problemet er det udtalte, at nogle få “scorer kassen”, ville det ikke være bundgrænsen, man skulle ændre, men derimod den aftrapningsordning der er for forfattere med størst støtte i form af biblioteksafgift.
Egeninteresse
Dansk Folkepartis kulturordfører undlader behændigt at nævne, at han måske også selv kan have en interesse i at ændre biblioteksafgiftens bundgrænse, som i dag er ca. 2.100 kr.
det ville have klædt kulturordføreren at gøre opmærksom på sin personlige interesse i sagenInden Alex Ahrendtsen blev valgt til folketinget i 2011, var han aktiv som forfatter. Forståeligt nok, er der nu mindre tid til at skrive bøger. I 2011 modtog Alex Ahrendtsen 2.922 kr. i biblioteksafgift. Dette er siden faldet til 2.203 kr. ved seneste udbetaling for 2015 for 293 bind fordelt på 7 titler. Uden nye bøger og med bibliotekernes aktive kassationspolitik, er Ahrendtsen i stærk risiko for at falde for bundgrænsen på 2.100 kr. et af de nærmeste år.
Naturligvis er der ikke nogen grund til at tro, at et folketingsmedlem udelukkende er styret af egen mulighed for en gevinst på sølle 2.000 kr. (som måske kun er 700 kr. efter skat).
Det er som bekendt tidligere forekommet, at folketingspolitikere har igangsat anklagende kampagner mod enkeltkunstnere og medlemmer af råd og nævn, for at disse udelukkende skulle ville støtte sig selv og deres nærmeste. Kunstnerne har altid haft bevisbyrden for at forklare deres saglige og faglige funktion og upartiskhed. Samme regler må gælde, hvis man både er forfatter og folketingsmedlem.
Det ville have klædt kulturordføreren at gøre opmærksom på sin personlige interesse i sagen, når han nu rejser en problemstilling, som ikke er en egentlig del af de forestående forhandlinger, og som bryder med DF’s hidtidige politik på området.