Om vilkårene for løse hunde i Bernstorffsparken og andre spørgsmål til ministeren

Med hele 77 spørgsmål til kulturministeren er Socialdemokratiets Mogens Jensen nærmest i en liga for sig. Søndag Aften har gennemgået folketingsmedlemmernes spørgsmål til ministeren i det forgangne folketingsår.

Blandt de mere uforudsigelige opgaver for en minister må være den stadige strøm af spørgsmål fra medlemmer af folketinget. I folketingsåret 2015/2016 fik kulturministeren 251 officielle spørgsmål. Hertil kommer et antal udvalgsspørgsmål, hvor spørgeren er hele udvalget.

Naturligvis ved ministeren glimrende, at fx et forslag om voldsomme besparelser på finansloven vil føre til mange spørgsmål, ligesom planer om udflytning af statsinstitutioner må give anledning til kritisk granskning fra især oppositionen.

Men der er givetvis også spørgsmål, hvor ministeren bliver gjort opmærksom på hidtil upåagtede dele af ministerens ressort.

Vilkårene for løse hunde i Bernstorffsparken

En sådan oplevelse kan man tænke, ministeren har haft, da DF’s Morten Marinus stillede hele 7 spørgsmål om forholdene i Bernstorffsparken i Charlottenlund.  Et af spørgsmålene til ministeren løs således:

Henset til, at Slots- og Kulturstyrelsens virke foreskriver, at den »driver og vedligeholder desuden statens slotte, haver og kulturejendomme, og gennem faglighed og innovation skaber vi en bedre udnyttelse af ressourcerne således, at der bliver mere kultur for pengene«, mener ministeren så, at det er i overensstemmelse med denne målsætning at fjerne parkens bærende DNA nemlig de frie hunde, der hver dag genererer kultur for størstedelen af parkens brugere?

Spørgsmålet følges op af bl.a. dette spørgsmål:

Hvordan synes ministeren, at det kan glæde den bredest mulige gruppe ved at lave en foranstaltning, der direkte går imod ønskerne fra parkens absolut største målgruppe, nemlig de hundeejere, der går med løse hunde?

Baggrunden for spørgsmålene er, at der gennem årene har udviklet sig en tradition, hvor hunde kan være fritgående i netop Bernstorffsparken. Faktisk har de kunnet boltre sig på hele 96% af parkens område. Dette begrænses nu, så hundene kun kan bevæge sig frit i 4/5 af parken. I sine mange svar ytrer ministeren ikke nogen kritik af slotsforvaltningen, derimod ytrer han et beskedent håb om, at ændringerne måske kan føre til besøg fra andre målgrupper end fritgående hunde og deres hundeejere.

At forgribe sig på filmkunsten

Det var naturligvis en foræring af de store, da tidligere chef for DR-Drama i et interview i Politiken hævdede, at TV-serien 1864 var skabt for at genere Dansk Folkeparti.  Partiets kulturordfører spurgte derfor ministeren:

Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for, hvilke følger det skal have for Danmarks Radio, at ansatte bruger licens- og skattepenge til at forgribe sig på filmkunsten og angribe Dansk Folkeparti gennem en serie som 1864, og hvad er ministerens holdning til Ingolf Gabolds udtalelser i Politiken den 3. februar 2016?

Ministeren gennemgår i sit svar historikken omkring 1864 og når frem til denne konklusion:

Jeg tror ikke, at DR har haft som intention at udstille bestemte partier. Problemet er, at det ser sådan ud. Ingolf Gabolds udtalelser må stå for hans egen regning.

Endelig minder ministeren om armslængdeprincippet, som betyder, at ministeren ikke skal blande sig i DR’s konkrete produktioner.

Med armslængde til Nakskov

Som ny på kulturområdet kan man forestille sig, at den erfarne minister kan undre sig noget over, hvor hyppigt han skal besvare spørgsmål fra folketingsmedlemmer med henvisning til armslængdeprincippet.

Flere socialdemokrater har været stærkt fortørnede over tv-serien “På røven i Nakskov”. Eksempelvis stillede Kasper Roug dette spørgsmål:

Hvordan stiller ministeren sig til ved indgåelse af den næste medieaftale at indskrive som kriterium for tildeling af støtte fra Public Service-puljen, at støtten ikke skal gives til produktioner, som er med til at stigmatisere geografiske enkeltområder, som programserien »På røven i Nakskov« har gjort det?

Ministeren synes også at titlen er dum, “men spørgsmålet er, om jeg som kulturminister skal være skolemester for Danmarks Radio og for Filminstituttet. Det vil jeg nok helst ikke.”

Ministeren forsøger flere gange at lokke Socialdemokratiets ordfører Mogens Jensne på talerstolen. Det er med den slet skjulte hensigt, at få Mogens Jensen til at bekræfte, at det nok vil blive lovligt detaljerede – og kun vanskeligt operationelle – krav, hvis man politisk skal kunne sikre sig mod dumme eller stigmatiserende titler på tv-udsendelser.

Ministeren benytter anledningen til at erindre Jacob Haugaards “Ja dak” fra de århusianske sporvogne. Dette gamle humoristiske indslag kunne naturligvis opleves stigmatiserende af nogle befolkningsgrupper (fx århusianske sporvognskonduktører), men ministeren selv havde grinet, selv om han engang boede i Aarhus.

Det handler om DR

Ud af de 251 spørgsmål i 2015/2016 handlede hele 37 om DR. Langt de fleste besvares med en redegørelse for sagen – og så i øvrigt at ministeren ikke agter at foretage sig noget, fordi der jo er armslængde.

Top 10 listen over emner er denne:

Ofte er de enkelte emner domineret af en enkelt spørger, som har en sand kanonade med forskellige vinkler på samme tema. Socialdemokratiets Mogens Jensen dominerer således spørgelysten om besparelser, Enhedslistens Søren Søndergaard dominerer spørgsmålene om idræt (IOC, OL, doping) og arkiver (Statsministeriets sikkerhedsarkiv), den tidligere socialdemokrat Pernille  Schnoor  stillede hele 13 spørgsmål om flytningen af Jagt- og Skovbrugsmuseet, Mette Bock fra Liberal Alliance alle 10 spørgsmål om blankbåndsvederlaget.

Spørgende socialdemokrater

Ud af de 251 spørgsmål, stillede socialdemokrater hele 107, Dansk Folkeparti 61 og Enhedslisten 40. Disse tre partier stillede spørgsmål indenfor en bred vifte af kulturpolitiske emner.

Partiernes spørgelyst var sådan:

Traditionelt er det næsten kun oppositionen, som stiller spørgsmål til ministeren. I det forgangne folketingsår har det været et bredere felt af partier, som har benyttet spørgsmål som politisk redskab. Delvis fordi regeringens støttepartier ikke føler sig bundne af en uskreven loyalitet til regeringen. Men også folketingsmedlemmer fra regeringspartiet vælger at stille spørgsmål.

Det er bemærkelsesværdigt, at Venstre har stillet flere spørgsmål en de to oppositionspartier, Alternativet og Radikale Venstre, som hver især kun har stillet et enkelt spørgsmål.

Mogens Jensen og de andre

Kongen af spørgelysten var i 2015/2016 socialdemokraten Mogens Jensen, som stillede hele 77 af de 251 spørgsmål til kulturministeren.

Toplisten blandt politikerne ser i øvrigt sådan ud: