Kulturpolitisk kalender 2020

Vi får en ny medieaftale i 2020. Får vi også en museumsreform, en løsning på millionkravet fra Arbejdsmarkedets Feriefond til museerne og en ny blankmedieordning?

Regeringen har været relativt fåmælt, hvad angår nye kulturpolitiske initiativer, ligesom forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier kun havde få punkter med kulturpolitiske elementer (se Søndag Aften arkiv). Der er dog enkelte kulturpolitiske debatter, som givetvis kommer til at præge 2020.

Ny medieaftale

Den nuværende medieaftale for 2019-2023 blev indgået mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti. Hverken Socialdemokratiet eller støttepartierne er forpligtet af denne aftale. Finansloven gav et ekstra tilskud til DR på 15 mio. kr til, at DR kan videreføre P6 Beat og P8 Jazz (se Søndag Aften arkiv).

Kulturministeren forventes tidligt i det nye år at spille ud med et forslag til ny mediepolitisk aftale. De elementer, som især vil komme i spil, er:

• det samlede tilskud til DR i resten af aftaleperioden (indtil 2023)
• Public service-puljen
• streamingafgifter (se Søndag Aften arkiv)
• pulje til distrikts- og lokalaviser
• udbud af ny public service-tv-kanal
• stillingtagen til fremtidige ankemuligheder ved afgørelser fra Radio- og tv-nævnet

Støttepartierne har især markeret et kraftigt ønske om at sikre DR bedre økonomi. Ifølge medieaftalen skal DR spare yderligere 360 mio. kr. fra 2020 til 2023. Partiernes håb om at en væsentlig del af dette skal finansieres gennem streamingafgifter er næppe realistisk (se Søndag Aften arkiv).

Museumsreform

Ifølge flere forhandlere var man så langt med forhandlingerne om en ændring af tilskudssystemet for de statsstøttede museer, at man kunne have indgået aftalen inden folketingsvalget i juni. Nu er det politiske styrkeforhold dog ændret væsentligt. Socialdemokratiet har ikke offentligt formuleret, hvilket formål man har med at gennemføre den længe diskuterede museumsreform. Man vil næppe følge Dansk Folkepartis bestemmende linje fra forhandlingerne: at flytte midler fra kunstmuseer til kulturhistoriske museer og at flytte midler fra Hovedstaden til det øvrige land.

Der har desuden været en udtalt politisk utilfredshed med, at støttesystemet er så fastlåst, at det ikke giver plads til nye museumsinitiativer.

De visionsoplæg, som skulle danne udgangspunktet for diskussionen om en museumsreform, er vist aldeles glemt (se Søndag Aften arkiv).

Arbejdsmarkedets Feriefond

For mange museer er dette nok mere påtrængende end en reform af tilskudssystemet, sagen der vedbliver at spøge: kravet fra Arbejdsmarkedets Feriefond om at en lang række museer skal tilbagebetale godt 650 mio. kr., som museerne opfattede som donationer.

Sagen har ligget på politikernes bord siden januar 2017. Nu er en løsning udskudt for femte gang, til 1. april 2020 (se Søndag Aften arkiv).

Blankbåndsafgiften

En fornyelse af blankmedieordningen var allerede på den politiske agenda, inden daværende kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance) i 2017 fremhævede en modernisering af blankmedieordningen blandt ti udvalgte initiativer. Et hurtigarbejdende udvalg afleverede en rapport (se Søndag Aften arkiv), hvorefter den daværende kulturminister opgav at gennemføre ændringer.

Nu er blankmedieordningen nævnt blandt kommende initiativer fra den nye regering.

Københavns Teater

Den nuværende rammeaftale for Københavns Teater udløber 1. juli 2020. Det er uvist, hvilke ønsker den socialdemokratiske regering har til fremtiden for denne teaterorganisation, som gennem årene har været ganske omdiskuteret. Traditionelt set har borgerlige partier næret ønsker om at nedlægge organisationen, mens Socialdemokratiet har forsvaret organisationen (se Søndag Aften arkiv).

De eneste offentliggjorte tal for billetsalg i den indeværende rammeaftale viser, at man i perioden 2015-2018 har solgt 11% færre billetter end forudsat i aftalen.

Finansloven for 2021

Som udgangspunkt foreligger der ikke væsentlige konfliktpunkter omkring kulturministeriets del af finansloven for 2021. Naturligvis vil regeringens støttepartier kunne stille krav, som udfordrer kulturministeriets ramme. Hvilke felter dette kommer til at handle om, må vi afvente at se.

Det Kongelige Teater

Gennem mange år er den politiske styring af Det Kongelige Teater sket gennem fire-årige aftaler. Efteråret 2019 valgte den nye socialdemokratiske regering dog at forlænge den hidtidige fire-årige aftale med yderligere et år, hvorefter en ny fireårsaftale forventes indgået sidst i 2020.

Den et-årige forlængelse begrunder regeringen med, at det giver bedre tid til at diskutere en ny børne- og ungestrategi for teatret og en strategi for at skabe en bredere folkelig forankring for teatret. Samtidig skal teatrets ledelse have mulighed for at gennemarbejde en ny samlet vision for Det Kongelige Teater.

Politisk har man åbenlyst stor tillid til teatrets nye ledelse. Den kommende fireårsaftale skal dog også underskrives af formanden for Det Kongelige Teaters bestyrelse, som regeringen netop har udpeget, tidligere kulturminister Bertel Haarder (Venstre). Hvilke konkrete overvejelser bestyrelsesformanden gør sig, vides ikke.

Forståelsespapiret

Forståelsespapiret mellem regeringen og Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indholder kun få konkrete kulturpolitiske elementer. Et af disse er at “udbrede fritidspas til udsatte og børn og unge, så flere får mulighed for at deltage i foreningslivet.” Dette har regeringen endnu ikke udfoldet (se Søndag Aften arkiv).

Desuden fremgår det af forståelsespapiret, at man vil afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv. Dette har regeringen gentaget, men endnu ikke konkretiseret.

Endelig har kulturministeren i interviewform fremhævet et stærkt ønske om at styrke musikskolerne: “Alle børn skal kunne komme på musikskole”. Ifølge rapporten Musikskolerne i Danmark fra 2017 er det kun omkring ti procent af eleverne, som kommer i musikskolerne. Vi er altså ganske langt fra kulturministerens målsætning, og der er reelt set kun en ting, som kan ændre ved dette, en kraftig økonomisk saltvandsindsprøjtning.