Aktuelt · Finanslov · Kunst og museer · Medier og internet · Ophavsret · Politik · Teater og dans
2019 – de kulturpolitiske kampe
Mediepolitik kommer fortsat til at fylde meget i det kommende år. Og så vil det kommende folketingsvalg i øvrigt sætte rammerne for de næste års kulturpolitik. Velkommen til 2019.
Lige nu ved vi naturligvis ganske lidt om, hvad der vil ske i løbet af 2019. Kulturpolitisk ligger der dog en række store sager, som givetvis vil få opmærksomhed i løbet af året.
Med et forestående folketingsvalg og et stærkt sandsynligt ministerskifte er året ekstra uforudsigeligt. Lovmøllen maler dog videre, politiske aftaler skal gennemføres, og gamle aftaler skal fornyes.
Den politiske usikkerhed er nok større end sædvanlig i et valgår. Uanset om en kommende regering bliver V-ledet eller S-ledet, er det vanskeligt at vide, hvilket flertal en sådan regering vil bygge på. Dermed er det heller ikke til at vide, hvorvidt en mulig ny regering vil rulle beslutninger fra VLAK-regeringen tilbage. Dette er der i hvert fald talt om efter den snævre medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Museumsreformen
Der forhandles efter sigende på højtryk – og er blevet det længe – om en kommende museumsreform (se Søndag Aften arkiv). Den seneste officielle melding fra kulturministeriet var i december 2018, hvor man stadig forventede at kunne fremsætte et lovforslag i januar 2019. Det når man i hvert fald ikke.
Det bliver således mere og mere usikkert, om man når at fremsætte et lovforslag inden folketingsvalget. Det centrale er dog ikke selve lovforslaget, men hvilken politisk aftale man kan enes om.
Der forhandles fortsat bredt om museumsaftalen. Regeringen kan også vælge at satse på en snæver aftale med Dansk Folkeparti. Dette har dog også indholdsmæssige vanskeligheder, foruden den usikkerhed, at et nyt folketingsflertal kan vælge at skrotte eller ændre i en smal museumsaftale. På museumsområdet er der ikke tradition for smalle aftaler.
Bortset fra den voldsomme beskæring på DR er forslaget om en museumsreform det mest højtprofilerede initiativ fra kulturministeren. Lykkes det ikke for hende at få en reform i hus inden valget, vil det stå som et voldsomt nederlag.
Udbud af tv- og radiokanaler
Medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti medfører, at der skal etableres en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning. Kanalen vil få et årligt offentligt tilskud på 50 mio. kr. og skal derudover være reklamefinansieret.
Herudover skal der etableres en digital radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Kanalen vil få et årligt offentligt tilskud på 20 mio. kr. og skal derudover være reklamefinansieret.
I januar vil kulturministeriet afholde et åbent møde, hvor interesserede aktører kan spørge ind til muligheder og rammer for de to kanaler. Herefter skal der laves udbudsmateriale.
Udbud af Den fjerde FM-kanal
Sendetilladelsen til Radio24syv udløber 31. oktober 2019. Der skal derfor laves et nyt udbud af kanalen. Betingelserne vil i grove træk svare til betingelserne for det hidtidige Radio24syv. Dog med to væsentlige ændringer:
- radiokanalen skal være delvist reklamefinansieret. Ifølge kulturministeriets udkast skal reklamerne “højst udgøre 12 minutter pr. døgn udsendt enten i to blokke af seks minutters varighed eller tre blokke af fire minutters varighed.”
- radiokanalen skal fysisk være bosiddende udenfor København. Dette er i Kulturministeriets udkast formuleret således: “Radiokanalens hovedredaktion skal være lokaliseret i Danmark i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København. Med tilladelseshavers hovedredaktion menes:
1) Stedet hvor hovedparten af radiokanalens redaktionelle beslutninger vedrørende programindhold og programsammensætning træffes.
2) Stedet hvor mindst 60 pct. af radiokanalens redaktionelle medarbejdere har ansættelsessted.”
Mange forventer, at Radio24syv vil stå som et stærkt bud på en ny 8-årig sendetilladelse.
Udbudsbekendtgørelsen er lige nu til høring. Høringsfristen udløber 24. januar. Det er uklart, hvad der vil ske, hvis et folketingsvalg kommer på tværs af udbudsprocessen.
Public Service-Puljen
Medieaftalen for 2019-2023 medfører en lang række ændringer for Public Service-Puljen. Blandt andet ændres formålet med puljen, og man skal finde hjemsted for et nyt nævn, som skal administrere puljen.
Regeringen og Dansk Folkeparti skal enes om rammerne for Public Service-puljen, hvorefter ministeriet skal udarbejde et lovudkast, som forventes sendt i høring medio 2019. Den nye lov skal træde i kraft 1. januar 2020.
Som man kan se af tidsplanen, vil den nemt kunne blive forstyrret af det kommende folketingsvalg. Såfremt regeringen og Dansk Folkeparti ikke længere har flertal efter et valg, er det sandsynligt, at retningslinjerne vil blive ændret. Eksempelvis har Socialdemokratiet ytret ønske om, at også DR skal kunne søge om midler fra Public Service-Puljen.
Afgift på streaming-tjenester
Medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti medfører, at streaming-tjenesterne skal anvende 2% af virksomhedernes omsætning på at producere dansk indhold.
Dette element i medieaftalen vil kræve en dybere analyse af streaming-tjenesterne på det danske marked, hvilket Kulturministeriet vil bede et eksternt konsulentfirma foretage. Når denne analyse foreligger, kan arbejdet med at udarbejde lovforlag påbegyndes. I bedste fald vil der foreligge et lovforslag medio 2019. En ny lov vil kunne træde i kraft fra 1. januar 2020.
Også her kan betingelser blive ændret som konsekvens af det kommende folketingsvalg. Dette er dog et aftalepunkt, som også den nuværende opposition er enige i.
Nyt regeringsgrundlag
Efter folketingsvalget vil en ny regering udarbejde et nyt regeringsgrundlag. Dette vil til en vis grad blive dagsordensættende for de kommende kulturpolitiske kampe, ligesom en ny kulturminister vil igangsætte nye initiativer.
Blankmedieafgift
Det lykkedes ikke for regeringen at gennemføre en ny blankmedieordning. Foreløbig har man skudt sagen til hjørne ved at bede rettighedshavere og erhverv om at prøve at finde en forhandlingsløsning. Der er sat en frist til “sommeren 2019”, altså en opgave for den kommende kulturminister.
Arbejdsmarkedets feriefond
Sagen om Arbejdsmarkedets Feriefonds krav til en række kulturinstitutioner om tilbagebetaling af lån for i alt 650 mio. kr. venter på den kommende regering (se Søndag Aften arkiv). Indtil videre afventer man nærmere juridisk afklaring, hvilket forventes ske i løbet af sommeren 2019.
Sagen ligger primært hos beskæftigelsesministeren, men handler altså i høj grad om institutioner på kulturministeriets område.
Det Kongelige Teater
Den nuværende aftale om Det Kongelige Teater udløber ved årsskiftet. Man må forvente en ny aftale november 2019. Aftalerne om Det Kongelige Teater plejer at være politisk brede (den nuværende aftale er indgået mellem samtlige folketingets partier undtagen Enhedslisten). Umiddelbart er der størst spænding om den samlede økonomiske ramme for nationalscenen. Man må forvente, at teatrets ledende medarbejdere allerede nu promenerer ind og ud på Christiansborg.
Finanslov for 2020
Aftalen om Det Kongelige Teater vil blive forhandlet sideløbende med forhandlinger om finansloven for 2020. Rammerne for den kommende finanslov vil være helt afhængig af det kommende regeringsprogram og hvilke partier, som står bag den kommende regering.
På forhånd vil der være størst interesse for, hvordan den kommende regering vil takle det fortsatte omprioriteringsbidrag på kulturministeriets område.