Finanslov 2020: Omprioriteringsbidraget ophører

Finanslovsaftalen for 2020 medfører, at det forkætrede omprioriteringsbidrag forsvinder.

Finanslovsaftalen for 2020 indgået mellem den socialdemokratiske regering og Radikale Venstre, SF, Enhedslisten samt Alternativet medfører først og fremmest, at omprioriteringsbidraget forsvinder fra 2020. Det sker gennem en merbevilling til kulturområdet på 50 mio. kr. i 2020 og yderligere 50 mio. kr. i 2021, som supplerer regeringens finanslovsforslag, hvori omprioriteringsbidraget blev afskaffet for uddannelsesinstitutionerne (se Søndag Aften Arkiv).

Herudover medfører finanslovsaftalen kun enkelte ændringer på kulturministeriets område:

• Der afsættes 2 mio. kr. årligt til Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester. Dette skal ses som en kompensation for den besparelse på knapt 8 mio. kr. fra 2018 til 2021.
• Der afsættes 8 mio. kr. io 2020 til Danmarks Underholdningsorkester. Midlerne målrettes orkestrets arbejde for folkeskolen.
• Der afsættes 4 mio. kr. til KVINFO, heraf 2 mio. kr. til KVINFO’s videncenter og 2 mio. kr. mentorindsats for etniske minoritetskvinder.
• Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2020 til videreførelse af Den Danske Ordbog.

Konsulentbesparelse

Som øvrige ministerier omfattes også Kulturministeriet af regeringens ambition om at spare på statens konsulentforbrug. For Kulturministeriet medfører dette en besparelse på 7,8 mio. kr. Ifølge Moderniseringsstyrelsen brugte Kulturministeriet samlet 93 mio. kr. til konsulentydelser i 2018.

I hvilket omfang besparelserne på konsulentudgifter bliver en reel besparelse, er et fortolkningsanliggende. To aktuelle eksempler kan belyse dette:

• Kulturministeriet er blevet kritiseret for at bruge godt 52.000 kr. til at ansætte en pressechef. Var dette gennemført udelukkende gennem interne procedurer, havde man sandsynligvis sparet denne udgift.
• Konsulentvirksomheden Deloitte gennemførte i efteråret en konsulentopgave om mulighederne for at gennemføre en streamingafgift (se Søndag Aften arkiv). Det er et åbent spørgsmål, om Kulturministeriet rent faktisk har de nødvendige medarbejderkompetencer for at gennemføre en sådan analyse. Alternativet ville være at ansætte medarbejdere til dette formål, hvilket ville føre til sammenlignelige udgifter, måske større, med mindre fleksibilitet for ministeriet.

VLAK gjorde forarbejdet

Mange, især de berørte institutioner, er selvfølgelig glade for, at omprioriteringsbidraget forsvinder. Oprindeligt var omprioriteringsbidraget tænkt som en fire-årig besparelse 2016-2019, hvor stort set alle dele af Kulturministeriet skulle spare to procent årligt. Senere blev det tidsbestemte fjernet fra omprioriteringsbidraget, hvilket gav en fornemmelse, af at det kunne fortsætte i uendelighed.

Ved VLAK-regeringens finanslov for 2019 blev det besluttet, at omprioriteringsbidraget fra 2022 skal forblive på kulturministeriets område og således ikke længere mindske kulturministeriets samlede bevillingsramme. Dette var naturligvis ikke nogen sikkerhed for de berørte institutioner, men dog en sikkerhed for at pengene blev på ministeriets område.

Set i bagklogskabens lys havde det nok været klogere dengang at begrænse selve ompriortiteringsbidraget fra 2022 (fx en lavere procentdel). Det vigtige slag ved finansloven for 2019 var dog, at det lykkedes at fastholde pengene på ministeriets område. Det har VLAK-regeringen åbenlyst ikke fået tilstrækkeligt kredit for.

De institutioner, som kunne have fået gavn af en omprioritering fra 2022, har selvfølgelig ikke vidst det. Så ingen føler sig “snydt” over at kulturministeriet ikke har interne omprioriteringsmuligheder fra 2022.

Det har samtidigt gjort det lettere i forbindelse med finansloven for 2020 at afskaffe omprioriteringsbidraget, idet det kun har handlet om at øge kulturministeriets ramme i 2020 og 2021, reelt set en tidsbegrænset merbevilling. Forarbejdet blev gjort af VLAK-regeringen, men S-regeringen og støttepartierne får æren.

Artiklen korrigeret 10. januar 2020.