EU-dom om moms for ophavsretslicenser fører til ændringer i den danske momslov. Priserne for tv-abonnementer kan stige, reelt fordi tv-abonnementerne hidtil har haft en konkurrencemæssig fordel af momsfritagelsen i forhold til andre kulturprodukter.
Den 21. januar 2021 afsagde EU-Domstolen en dom (C-501/19, UCMR), som betyder, at licens til ophavsrettigheder er en økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt momspligtig.
I Danmark har dette hidtil været momsfritaget, men EU-dommen er bindende for Danmark, hvorfor staten skal gennemføre ændringer i momsen, så vi opfylder dommen.
I september 2021 sendte Skatteministeriet et forslag til ændringer i momsloven i høring. Ifølge Skatteministeriets udkast skulle momsfritagelsen afskaffes for salg af licenser til ophavsretsbeskyttede værker.
Et sådan, tænkt model, for de statslige finanser, at der skal være en slags økonomisk ophavsret til statens indtægter, vil være katastrofal for netop kultursektoren.
Udkastet førte til en sand proteststorm fra især kunstner- og ophavsretsforvaltningsorganisationer. Grundlæggende protesteredes over at en del af kunsten skal pålægges moms, i særdeleshed at det vil gå ud over tv-abonnementer. Men der blev også peget på en række praktiske problemer, især for enkeltkunstnere.
Nyt forslag
Lige før jul, 22. december, fremlagde skatteministeren et lovforslag, som er ændret på væsentlige punkter i forhold til det oprindelige udkast. Nu handler det fremtidige momskrav udelukkende om de virksomheder som opkræver licens på vegne af ophavsretshavere, typisk virksomheder som Koda, Copy-Dan eller Gramex.
Den enkelte kunstner eller ophavsretshaver skal altså ikke til at opkræve moms. Derimod skal forvaltningsorganisationerne opkræve moms af kunder, fx skal Koda opkræve moms fra foreninger og virksomheder, som i forvejen skal betale for at bruge ophavsretsbeskyttet musik, eller Copy-Dan skal opkræve moms, når man sender licens-regninger til tv-selskaber. Dette giver ikke problemer for public service-virksomheder, som kompenseres fuldt ud for ekstra momsudgifter.
I lovforslaget forventer man en nettoindtægt til staten på 215 millioner kr. Regningen for dette havner hos dem, som ikke kan “løfte” (fradrage) momsen af igen. En momsregistreret virksomhed vil både have momsindtægter og udgifter og skal blot afregne differencen med Skat. Sender Koda en regning til et diskotek, nu med moms, skal diskoteket naturligvis betale denne moms. Men diskotekets samlede momsregnskab gør, at momsændringen ikke direkte påvirker diskotekets driftsregnskab. Typisk vil regningen for momsen havne hos det sidste led, forbrugeren.
Anderledes er det for de fleste foreninger, som er momsfrie. De kan ikke “løfte” momsen af og får således en merudgift på 25 procent af den regning, de i forvejen skulle betale.
TV-abonnementer
Den største effekt af momsændringen vil komme på markedet for tv-abonnementer, hvor virksomhederne køber licenser til ophavsretsbeskyttede materialer og videresælger til tv-forbrugerne.
I princippet kan det føre til merregninger for tv-abonnementer for forbrugerne. På et stærkt konkurrencepræget marked er den endelige effekt vanskelig at vurdere. Dansk Erhverv mener at momsændringen vil føre til prisstigninger på 20-30 kr. månedligt for tv-abonnenterne. Udenlandske streamingtjenester kan opnå en konkurrencemæssig fordel på prisen.
Modsat dette vil man kunne hævde, at sælgere af andre kulturprodukter, som i forvejen opkræver moms hos forbrugerne, (endelig) opnår en momsmæssig ligestilling. Dette gælder fx biografer, teatre og bogforlag. Den mulige og målbare effekt, vil dog naturligvis være tydeligst på tv-markedet.
Differentieret moms
Nogle af høringssvarene til Skatteministeriets oprindelige udkast, ønskede, at man for kulturprodukter etablerede en lavere moms end de sædvanlige 25 procent. Danske regeringer har gennem mange år – uanset bloktilhør – afvist differentieret moms, men fastholdt enten 25 procent moms eller nul-moms.
Kunstnerorganisationerne må nok sande, at der ikke kommer en lavere momssats begrundet i tv-abonnementer. Skal politikerne en dag overveje differentieret moms, vil det givetvis være på områder, hvor det skønnes politisk væsentligere, fx har fødevarer hyppigt været nævnt som ønske, uden at dette ønske er blevet fulgt politisk.
Kunstnere betaler for Kosovo-fængsel
Det har vakt ihærdig kritik, at provenuet fra momsomlægningen indgår i finansieringen af den aktuelle flerårsaftale om kriminalforsorgen, som blev indgået i december mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Konservative.
Slagordet ligger lige for: kunstnere skal ikke betale for fængselspladser i Kosovo. Lige så nem den retoriske finte er, lige så forkert er den i sit grundlag. Det er helt sædvanligt, at politiske aftaler finansieres gennem flere kilder, i dette tilfælde finansieres aftalen om kriminalforsorgen gennem elementer fra en række forskellige ministerier.
Fuldstændigt på samme måde som ingen i kultursektoren har protesteret over at afskaffelsen af håndværkerfradraget har finansieret finanslovens forbedringer for kulturen. Skulle pengene være gået til byggesektoren?
Et sådan, tænkt model, for de statslige finanser, at der skal være en slags økonomisk ophavsret til statens indtægter, vil være katastrofal for netop kultursektoren. Man fristes til at spørge, om kunstnerorganisationer nogensinde har overvejet, hvorfra de indtægter der år for år øger Kulturministeriets samlede budget, stammer?
Hertil kommer det næsten for saglige forhold, at netop fængselspladserne i Kosovo er valgt, fordi det er billigere end tilsvarende i Danmark. Dropper staten planerne om Kosovo skal der faktisk findes en besparelse på statsbudgettet. Næppe en fordel for kulturen.
Slagordet: hellere kunst end Kosovo-fængsel fænger givetvis i visse kredse. Men det bringer ikke kunstnerorganisationerne tættere på det politiske forhandlingsbord.
Lovforslaget om momsændringerne førstebehandles i Folketinget 11. januar. Momsændringen forventes at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2023.
