Facebook i maj: medieaftale på plads

Medieaftalen mellem regeringen og støttepartierne satte sit klare præg på politikernes Facebook-debatter i maj.

Allerede de borgerlige negative forventninger til en kommende medieaftale (læs Søndag Aften arkiv) indikerede at aftalen nærmede sig. Den kom så endelig i maj.

Inden aftalen var på plads, havde Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti dog nogle sidste ønsker:

Vi skal have åbnet DRs arkiv, som indeholder 100 års Danmarkshistorie. Det vil have en kæmpe kulturel værdi for danskerne, hvis vi får åbnet arkivet, så man kan frit kan søge i det. Arkivet kan med fordel placeres under det kongelige bibliotek, og laves så det kan tilgås via en app eller hjemmeide. I de her dage kunne det f.eks. være sjovt, at gå tilbage og se, hvordan EU debatten var i nyhedsudsendelserne i 1972. Så ville det stå klart, at alt det danskerne blev lovet ikke ville ske med EU, det er det vi tydeligt ser EU har udviklet sig til. DRs arkiv er en kulturel guldgruppe, som vi skal have åbnet for danskerne.

Opslaget opnår 120 reaktioner, heraf ti kommentarer. Kommentarerne synes, det er en god idé – koblet til almindelig foragt for DR. (Der er ingen som undrer sig over ønsket om at bruge penge på at åbne det ellers udtalt røde DR-arkiv).

Oppositionen er også først til at kommentere aftalen. Jan E. Jørgensen fra Venstre skriver:

Ærgerligt at regeringen hellere ville lave fagforeningspolitik end mediepolitik.

Opslaget henviser til en artikel på DR: Venstre om kuldsejlede medieforhandlinger: Vi kunne have været med, hvis ikke regeringen kørte fagforeningsvognen foran sig.

Opslaget opnår 56 reaktioner, heraf 12 kommentarer. Samtlige kommentarer udtrykker skuffelse over Venstres position.

Birgitte Bergman fra Konservative skriver:

Farvel og tak. Vi forlader medieforhandlingerne. Nu har vi kæmpet med regeringen i 4 måneder, været konstruktive og budt ind med mange gode forslag og alternativer. Men vi nægter at pålægge danskerne flere afgifter, give endnu flere penge til DR og skabe mere bureaukrati for danske medieproducenter. Nej tak herfra. Vi har ellers masser at byde ind med, og der er masser at tage fat på, men når regeringen og dens støttepartier stædigt holder fast på at pålægge danskerne nye skatter, skævvrider balancen mellem statslige og private medier og skruer op for de offentlige udgifter, så bliver det uden os. Vi nægter ganske enkelt at bidrage til et større DR. DR råder i forvejen over knap 3,5 milliarder skattekroner årligt. Alligevel insisterer regeringen og dens støttepartier på at give yderligere millioner af skattekroner årligt til DR. Et større DR skævvrider forholdet mellem statslige og private medier. Vi mener, at dansk kvalitetsindhold sagtens kan produceres og leveres af andre end DR. Konkurrence er sundt, og det er ingen naturlov, at DR skal levere alt public service til danskerne. Og det er det præcis modsatte, vi har brug for. Vi bør styrke de lokale medier, der sikrer sammenhængskraft og fællesskab i små og store byer. Derfor gik vi også til forhandlingerne med et ønske om blandt andet en ny regional TV2-station, der skulle dække Sjælland. (Lorry dækker 34 kommuner. Det er for mange) Heller ikke en sådan var regeringen interesseret i. Vi har foreslået større public-service pulje, så flere private kan være med til at producere dansk kvalitetsindhold til danskerne. Lig hertil at regeringen og dens støttepartier vil pålægge et kædeansvar (håber RV får det ud sf aftalen) og fagforeningstvang. Det er i strid med den danske model. Det bør være op til fagforeninger og virksomheder/arbejdsgiverforeninger at indgå overenskomster med henblik på at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Lig dertil at nogle mindre medier vil kunne få 60 pct. statsstøtte. Det er uholdbart, og der kan ikke være tale om frie medier, når de subsidieres i sådan en grad. Og som krøllen på halen pålægger regeringen og støttepartierne skat på streaming. Regeringen forsøger at fremstille streaming-tjenester som en modsætning til dansk indhold. I vores optik er der både plads til HBO, Netflix og DR i det danske medielandskab. Og aldrig før har der været produceret så meget dansk indhold, som nu. Vi betaler allerede for dansk indhold til DR. DR har sin berettigelse i at producere det indhold, som kommercielle ikke producerer. Og netop derfor, skal staten ikke diktere, hvad private medievirksomheder skal producere. Vi foreslog en investeringsforpligtigelse for streamingtjenesterne. Men regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten vil have mere skat, en regning som sendes ud til danskerne. Og jo jeg har en mere. Regeringen pålægger alle modtagere af mediestøtte og public service-puljen vil skulle udarbejde en ’kønsselvangivelse’ efter ‘han, hun og andet’ princip med henblik på en samlet aggregeret offentliggørelse af data. Men helt ærlig kvalitet afhænger ikke af køn. Stop fokuseringen på hvem der producerer indhold, og ret fokus mod hvad, der produceres. Og på den baggrund er vi ude.

Opslaget opnår 180 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Kommentarerne bakker fuldt op om at Konservative har trukket sig ud af forhandlingerne. Flere penge til DR er åbenlyst dråben.

Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti skriver ligeledes:

Jeg og Dansk Folkeparti har i dag forladt forhandlingerne om en ny medieaftale for alle danske medier. Vi vil ikke være med til at give flere penge til DR og at mediebranchen skal lave en køns-selvangivelse opgjort på han, hun og ‘andet køn’. Samtidig skal DR fokusere på, at der spilles musik med lige mange mandlige og kvindelige musikere. Så bliver det vist ikke mere tosset? En medieaftale skal ikke fyldes med kønspolitik og indirekte med kønskvoter. En medieaftale skal handle om, hvordan danskerne via skatten skal betale for at blive oplyst og underholdt. Det skal selvfølgelig ikke handle om kønnet på dem, der skal underholde og oplyse, om de tilhører kategorien ”mand/kvinde/andet”. Det er en hån imod sund fornuft, at regeringen har købt storby-venstrefløjens seneste påhit: at der findes mere end to køn. Det er svært nok at indgå et medieforlig, men det bliver kun værre af, at regeringen vil fedte for woke-segmentet og de venstreorienterede i storbyerne.

Opslaget opnår 470 reaktioner, heraf 60 kommentarer. Opslaget giver anledning til almindeligt raseri over DR i særdeleshed og de røde partier i almindelighed.

Aftalen

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgsensen fra Socialdemokratiet skriver:

Nyt medieforlig på plads! Vi styrker de lokale og regionale medier, satsning på børn og unge, ordentlige arbejdsforhold, styrket DR og meget mere. Men medieforliget adresserer også på ny vis de store spørgsmål i en digital tid: nyt syn på medieansvar og teknologiens rolle ift demokrati, fokus ikke bare på mediestøtte men på journalistikken. Streaming-giganter skal bidrage til dansk kultur. Helt nye mediepolitiske principper.

Opslaget opnår 260 reaktioner, heraf 40 kommentarer. Kommentarerne kommer i to bølger: først en række kulturfolk som roser aftalen og glæder sig over elementer i denne, som styrker kulturen. Næste bølge er fra de som ser streamingafgiften som en skat, hvor Socialdemokratiet har snablen nede i befolkningens lommer.

Zenia Stampe fra Radikale skriver:

BEGEJSTRET OG LIDT TRÆT EFTER MANGE MÅNEDERS MEDIEFORHANDLINGER. Vi har i dag indgået et super visionært medieforlig. Desværre blev det ikke det brede forlig, vi havde håbet på. Medierne spiller en afgørende rolle for demokratiet, så det er et mål i sig selv at skabe ro og kontinuitet om rammerne. Derfor synes vi godt, at parterne kunne have gjort lidt mere for at nå hinanden. Men vi er også godt klar over, at det er et nemt og bekvemt standpunkt at have, når man selv står i midten. Og det har været kendetegnende for vores position i forhandlingerne. På nogle områder har vi stået i mellem regeringen, SF og Enhedslisten på den ene side og så de borgerlige partier på den anden side. Men der er også områder, hvor vi har stået sammen med SF og Enhedslisten om at kræve endnu mere af regeringen. Og så har vi jo også bragt vores egne ønsker med til forhandlingsbordet. Når vi i dag kigger ned over aftalen, så kan vi kun være tilfredse. Vi har fjernet nogle røde roser, fordi tornene var for store. Men vi har til gengæld også ladet andre dele af buketten fylde mere. Og så har vi tilføjet vores egne blomster. Derfor er vi ikke bare endt med den bedst mulige aftale. Vi er endt med den bedst tænkelige aftale! Vi har fjernet regeringens krav om kædeansvar. Det var at gå for vidt i forhold til at føre arbejdsmarkedspolitik igennem mediepolitikken. Til gengæld er vi med på at stille krav om, at aktiviteter, der er produceret helt eller delvist med offentlig støtte, skal leve op til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Vi kommer også til at indføre et kulturbidrag på streamingtjenesterne på 6 procent. Det er det helt store nybrud i aftalen og vil sende flere penge til dansk film og public service. Og så er vi vildt begejstrerede for at have sørget for, at DR igen skal lave børne- og ungeradio for de 0-18-årige. For mens vi voksne vælter os i public service radio, så er der slet ikke noget for børn. Det er en sort plet på public service landkortet, og derfor gik vi til forhandlingerne med dét som et af vores hovedkrav: Danske børn skal også kunne lytte til nyheder, quiz, musikprogrammer mv. En anden vigtig radikal mærkesag har været at få kunst og kultur til at fylde mere i mediepolitikken. Vi har både fået kulturprogrammer ind i public service puljen og forpligtet DR og TV2-regionerne til at prioritere dækningen af kunst og kultur. Jeg ved, at nogen synes, at det er detailstyring, men for os bliver kunst og kultur aldrig en detalje.

Opslaget opnår 380 reaktioner, heraf 70 kommentarer. Der er gennemgående tilfredshed med aftalen. En del er dog kritiske til streamingafgiften.

Også Charlotte Broman Mølbæk fra SF er tilfreds:

SÅ har vi endelig en stærk medieaftale – det er nok den vildeste aftale jeg nogensinde har indgået 🙌🤩😍 Jeg er vildt stolt over de mange tiltag i aftalen, der giver bedre beskyttelse af børn og unge, men også de mange flere penge og initiativer, der styrker kvaliteten i det børn og unge ser. Med de store forandringer der konstant er, er det så vigtigt at vi sikrer den danske historiefortælling og indhold, som børn og unge kan spejle sig i. Men det er også vigtigt at streamingtjenesterne bidrager til fællesskabet i Danmark, hvor de tjener rigtig mange penge. Og derfor skal de nu betale 6% til public service puljen, men så kan de også søge public service midler. DR har været vigtigt for mig at beskytte og styrke. Og jeg er glad for at vi har gjort den økonomiske ramme større. DR skal fortsat være en central samlingspunkt for os i Danmark. Om det så gælder musik, børne-tv/lyd, dokumentar eller fiktion som borgen. De lokale medier har også været utrolig vigtige at styrke og de får alle en større pose penge til at kunne levere stærk lokal journalistik. Alle danskere skal have mulighed for at få nyheder om deres lokalområde. Jeg hat også kæmpet for et gravercenter der skal hjælpe de små lokalredaktioner med at lave graverjournalistik. Det er med til at styrke demokratiet. Endeligt har vi sat fokus på bedre tilgængelighed for mennesker med handicap. Det er vigtigt, og vi kan ikke være andet bekendt💪 Jeg har så mange ting jeg bare er stolt og glad for, så i får lige en oversigt her: 🔹Der bevilges 5 mio. kr. årligt i 2023 – 2025 til børnefiktion, så det høje niveau af danske kvalitetsindhold til børn kan fastholdes og videreudvikles fremadrettet. 🔹Der skal afsættes 2 mio. kr. i 2022 til Medierådet for Børn og unge til at udvikling et børnekvalitetsmærke 🔹Der afsættes årligt 3. mio. til Digitalt Ansvar for at sikre et mere digitalt ansvarligt samfund – især til gavn for børn og unges digitale adfærd 🔹Der bevilges 5 mio. kr. årligt i 2023 – 2025 til en projektpulje, der skal styrke digital dannelse blandt børn og unge 🔹En undersøgelse af, hvordan sociale medier og andre digitale tjenester, som børn og unge benytter, kan gøres mere ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner. 🔹OG så skal 30% af de nye indtægter fra streamingbidraget til public service altså målrettes børn og unge 🔹Ny mediestøtteordning med mere retfærdig omfordeling af støtten 🔹En graverjournalistisk pulje på 5 mio. årligt til brug af lokale redaktioner 🔹En pulje på 40 mio. årligt til fremme af lokaljournalistik for borgerne. Derudover er der en helt masse andre SF-aftryk på aftalen. Blandt de vigtigste er: 🔹Opgørelse der skal kortlægge ligestilling i mediebranchen 🔹Sportslisten genindføres – landskampe tilbage på DR og TV2 🔹Etablering af nyt center for Tech og Demokrati til vurdering af techgiganters indflydelse på demokrati, sammenhængskraft og trivsel. 🔹Der bevilges støtte til international undersøgende journalistik (DanWatch) 🔹Der etableres en søgbar adgang til DR’s arkiv for borgere via Det Kgl. Bibliotek til arkivmateriale fra DR. 🔹Støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutral, så støtten kan ydes på lige fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation mv 🔹DR skal fortsat formidle dækning af Rigsfællesskabet og Norden 🔹DR skal fortsat formidle en bred dækning af musik, kultur og idræt – bredt som smalt 🔹6,5 mio. årligt til TjekDet.dk til at styrke indsatsen mod fake news 🔹Det skrives ind i DR’s public service-kontrakt og TV 2’s public service-tilladelse, at de skal arbejde målrettet med at skabe større mangfoldighed. Herunder fx i forhold til valg af musikere, der spilles. Sidst – men bestemt ikke mindst – så glæder det mit folkesocialistiske hjerte utrolig meget, at aftalen også betyder at alle modtagere af public service midler skal leve op til de overenskomstmæssige løn- og arbejdsmarkedsvilkår gældende på området og som forhandlet af arbejdsmarkedets parter💪

Opslaget opnår 320 reaktioner, heraf 40 kommentarer. Der er lutter roser fra kommentarerne – bortset fra en enkelt, som gerne ville have bevaret Radio24syv.

Søren Søndergaard fra Enhedslisten skriver:

Udgangspunktet for Enhedslistens mediepolitik er, at der skal være alternativer til de store mediegiganter, til de internationale streamingtjenester og til de social medier. Denne aftale sikrer, at der fremover bliver skabt mulighed for flere af den slags alternativer på medieområdet. – Det skyldes den markante satsning på mere kvalitetsindhold til børn og unge, bl.a. med et helt ny lydunivers med nyheder, debat, satire, quiz, lydbøger, musik m.v. Det skyldes den øgede støtte til regionale og lokale medier, bl.a. til mere journalistik i lokale ugeaviser, som mange steder er en vigtig informationskilde for befolkningen. Og det skyldes en styrket public service-pulje, som kan understøtte alternative og innovative projekter indenfor TV, film, radio og podcast. – Disse satsninger er blevet mulige gennem etableringen af et kulturbidrag fra de store streamingtjenester på 6% af deres omsætning. Det forventes allerede fra starten at give en indtægt på et trecifret millionbeløb. – I en aftale mellem 7 partier er det naturligt, at der er områder, hvor vi ikke kom så langt, som vi havde ønsket. Det gælder lønmodtagerrettigheder, hvor de radikale satte sig imod indførelse af kædeansvar, som effektivt kunne have sat en stopper for dårlige arbejdsvilkår og social dumping. Og det gælder en pris- og lønregulering af bevillingen til DR for at undgå en løbende udhuling. Disse ting kom vi ikke igennem med i denne omgang, men vi vil selvfølgelig fortsætte vores arbejde for at få det ind i det næste medieforlig, som ligger efter næste folketingsvalg. Dermed har vælgerne også mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. – Af hensyn til mediebranchen vil det have været en fordel med et endnu bredere forlig, så de generelle retningslinjer med sikkerhed lå fast i hele aftaleperioden. Trods mange tilbud valgte Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre at stå udenfor. I sidste ende var deres hensyntagen til de internationale streaminggiganter større end deres ønske om at styrke public service og dansk indholdsproduktion. Det beklager jeg, men tager selvfølgelig til efterretning.

Opslaget opnår 580 reaktioner, heraf 130 kommentarer. Kommentarerne deler sig i to lejre: de som er glade for aftalen og de som går imod statsstøtte til DR.

Endelig skriver Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet:

Jeg er oprigtig stolt af den aftale, vi præsenterer i dag – for vi får adresseret nogle af de grundlæggende udfordringer for vores medier, for dansk TV og film og for vores demokratiske samtale. Det løser ikke alle problemer – men med aftalen tager vi nogle store skridt i den rigtige retning. Den demokratiske samtale er under pres, bl.a. som følge af den hastigt udviklende digitale virkelighed. Tech-giganterne har igennem de seneste år fået stigende indflydelse på vores demokrati, trivsel og sammenhængskraft. Samtidig er dansk kulturindhold i hård konkurrence med et stadigt stigende udbud fra udenlandske streamingtjenester. Og særligt regionale og lokale medier er stærkt udfordret af, at de i de seneste år har mistet annonceindtægter, som i stedet er flyttet over på tech-giganternes platforme. Med aftalen i dag løfter vi DRs økonomi, indfører et bidrag fra streamingtjenesterne til dansk TV og film, øger støtten markant til lokale og regionale medier, skaber et nyt lydunivers for børn og unge, sikrer mere kvalitetsindhold til børn og unge, sikrer ordentlige arbejdsvilkår i mediebranchen, tager vigtige skridt mod at regulere tech-giganterne og meget mere!

Opslaget opnår 200 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Enkelte er kritiske til streamingafgiften, men langt de fleste udtrykker stor tilfredshed.

Kritikken

Dennis Flydtkjær er den mest aktive på Facebook:

Så stiger skatten igen. Et rødt flertal har i dag lavet en medieaftale, der indfører en ny skat på streaming tjenester. En skat der vil medfører højere priser for danskerne. Som om priserne ikke stiger nok i forvejen? Derudover kommer der flere penge til DR, som i forvejen har et budget, som er større end mange kommuner. Hvis man skulle gøre noget, så var det da færre penge til DR. Læg dertil indførelses af kønsselvangivelser til alle medier, som skal opgøres i mand, kvinde eller “andet” køn. Jeg har det faktisk godt med, at Dansk Folkeparti ikke er en del af den røde aftale.

Opslaget opnår 290 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Kommentarerne er gennemgående forargede over at der afsættes flere penge til DR – til direktørlønninger og genudsendelser.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance skriver:

Medieaftalen. Hvad skal man mene? Tja. Bum, bum, bum. Det er almindelig praksis, at man hænger et figenblad op foran de mest forargelige udtryk for, at man sender penge til sine venner og udsulter sine modstandere. Denne gang har de røde partier ikke engang gjort sig den umage at finde et figenblad af passende størrelse. Det uforbederligt røde Danmarks Radio skal marineres i penge. Momsen på streaming skal op på langt over 30 procent. Så populære programmer kan subsidiere mere tvivlsomme produktioner af begrænset interesse. Private og reelt uafhængige medier skal på slankekur. Og så skal der mere fokus på kollektive rettigheder til de røde partiers vælgere. Heldigvis kan det alt sammen rulles tilbage efter et valg, der giver blåt flertal.

Opslaget opnår 1.000 reaktioner, heraf 100 kommentarer. Kommentarfeltet afspejler den tilbagevendende kritik af DR.

Zenia Stampe uddyber for nørderne:

LIDT BAGGRUND OM MEDIESTØTTE FOR MEDIENØRDER. Der er flere, der har spurgt, hvorfor medieforliget fastholder den høje særordning for Information og Kristeligt Dagblad – den såkaldte supplementsordning. Regeringen havde jo foreslået en ny supplementordning for alle mindre landsdækkende dagblade, dvs. både de trykte og digitale. Men hvorfor endte det så alligevel med status quo? Det korte svar er, at vi ikke kunne blive enige om en ny ordning, og derfor blev kompromisset at fastholde status quo, mens et udvalg forbereder en reform af mediestøtten. Men jeg ved, at det er et meget overfladisk svar. Så for de særligt interesserede følger her den lange og tekniske forklaring, der forhåbentligt kan løfte sløret for nogle af de dilemmaer, mediestøtten er fuld af. Vi Radikale har længe ment, at tiden er løbet fra den eksisterende særordning for Information og Kristeligt Dagblad. Den ekstraordinært høje støtte til Information og Kristeligt Dagblad blev oprindeligt begrundet ud fra de to dagblades særligt høje distributionsomkostninger. Men i dag er der gode muligheder for at udkomme digitalt, og derfor er det ikke rimeligt at bruge så mange skattekroner på at understøtte en meget dyr distributionsform, som i øvrigt har en meget skæv aldersprofil. Jeg kan derfor godt forstå, når et mindre landsdækkende og digitalt dagblad som Zetland rejser spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at Kristeligt Dagblad får knap 29 mio. kr., Information 25,5 mio. kr. og Zetland kun 3 mio. kr. med nogenlunde det samme antal abonnenter. Det synes vi heller ikke er rimeligt. Derfor ville vi gerne have lavet en ny fælles supplementsordning for alle mindre dagblade, trykte og digitale, hvor vi nedtrappede støtten til Information og Kristeligt Dagblad, men optrappede støtten til de andre mindre landsdækkende medier. Men altså stadig til et højere niveau end medierne på hovedordningen. Regeringen forsøgte faktisk at gå et skridt i den retning med sit forslag om en ny supplementsordning for alle mindre landsdækkende dagblade. Men deres forslag var alligevel uspiseligt for os. For det første ville forslaget hæve alle mindre landsdækkende dagblade op på et støtteniveau på 60 pct. af deres redaktionelle omkostninger og med et loft på 26,5 mio. kr. Det er et alt for højt støtteniveau, hvis vi skal kunne tale om frie og uafhængige medier. Men regeringens forslag indebærer også en stor usikkerhed for resten af medierne. Den nye 60-pct-ordning ville nemlig trække penge ud af hovedordningen og dermed risikere at udhule støtten til de øvrige medier. For logikken i regeringens forslag var, at hver gang der kommer et nyt medie ind i supplementsordningen og bliver berettiget til 60 pct. støtte, så tages pengene fra hovedordningen, der falder tilsvarende. På grund af overansøgning er støttesatsen i hovedordningen allerede helt nede på ca. 25 pct., selvom udgangspunktet var 35 pct. En ny udvidet supplementsordning ville risikere at bringe støttesatsen endnu længere ned. Det ville være helt skævt. Men det ville også fjerne de mindre landsdækkende dagblades incitament til at vokse, hvis de ville opleve et fald i støtten fra 60 pct. til 25 pct., i det øjeblik de kom over 40.000 abonnenter. Regeringens forslag var derfor ikke gennemtænkt, og indebar en alt for stor usikkerhed for resten af medierne. Derfor kunne vi ikke støtte det. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det havde været muligt at finde en fornuftig fælles løsning, hvis vi havde givet os tid til det. Vi er jo alle enige om, at vi skal finde en ny ordning, der ligestiller trykte og digitale medier. Men regeringen havde travlt, og derfor blev kompromisset i stedet at skyde spørgsmålet til det kommende mediestøtteudvalg. Jeg forstår godt skuffelsen i dele af medieverdenen. Omvendt så håber jeg også denne gennemgang viser, hvor komplekst området er, og at det måske slet ikke er så tosset at lade et mediestøtteudvalg med eksperter finde en balanceret og fremtidssikret løsning, i stedet for at ty til uholdbare politiske hovsaløsninger, der kun skaber nye problemer.

Opslaget opnår 110 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Enkelte er glade for Radikales aftryk på aftalen, men langt de fleste kommentarer ønsker faktisk at afskaffe mediestøtten.

Kulturens Analyseinstitut

Zenia Stampe glæder sig dog endnu mere over aftalen om Kulturens Analyseinstitut:

Jeg er SÅ glad i dag! Da vi forhandlede finanslov sidste år lykkedes det at få sat penge af til oprettelsen af Kulturens Analyseinstitut. Og i dag har vi så indgået en aftale om rammerne for Analyseinstituttet. Det får en uafhængig bestyrelse og et helt frit mandat til at vælge undersøgelsesemner. Samtidig sikrer vi en tæt forbindelse til hele kulturlivet gennem et rådgivende panel og åbne netværksarrangementer. Og så kommer det til at ligge i min egen fødeby, Roskilde. Alle, der kender mig, ved, at jeg ikke er typen, der ville foreslå Roskilde, bare fordi jeg selv kommer fra byen. Argumenterne skal være i orden. Men de var til gengæld ikke svære at finde i denne sag. Placeringen tæt på København gør det nemt og ubesværet at samarbejde med alle de kulturelle organisationer, som skal spille en nøglerolle i forhold til at levere data til Analyseinstituttet og viderebringe analyserne til kulturlivet. Samtidig sikrer forankringen i Roskilde en stærk forbindelse til det rige og alsidige kulturliv i resten af landet. For kunsten og kulturen er heldigvis over alt. Hver by har sine kulturelle fyrtårne, der rager op og skaber både udsyn og indsigt. Alligevel har kulturen i alt for mange år levet en skyggetilværelse i dansk politik. Som om politik kun handler om velfærd og velstand. Hænder og forbrug. Men hvad med ånden? Det er mit håb, at Kulturens Analyseinstitut kan være med til at skubbe kunsten og kulturen højere op på den politiske dagsorden. Ikke mindst fordi jeg er af den faste overbevisning, at mange af de alvorlige kriser, vi står over for, kræver kulturelle svar.

Opslaget opnår 540 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Kommentarerne udtrykker stor begejstring – og store forventninger til analyseinstituttet.

Foreningslivet

Stén Knuth fra Venstre skriver:

DER ER IKKE BRUG FOR MERE SNAK OG PROCES. Vi er ved at slå vores foreninger “ihjel” med bøvl, regler, procedurer og ….. Nu vil ministeren kortlægge udfordringerne. Masser af proces og lidt handling. Venstre, har igen og igen fremlagt forslag i salen, som regeringen og ministeren har hældt af brættet. Der er rigeligt at tage fat i, der skal handles NU så vores frivillige kan gøre det de er bedst til, nemlig at skabe aktiviteter og fællesskaber. Beklager tonen, som alene er en frustration over det vi byder foreningsdanmark.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf tre kommentarer.

Plads til forargelse

Sidste års debat om rematerialisering af kulturarven, får en ekstra dimension. Først reagerer Birgitte Bergman fra Konservative:

WHAT! Staten rejser tiltale for ødelæggelse af statens ejendom, og nu støtter Statens Kunstfond det ødelagte som et kunstværk. Det er jo helt på månen! Husker du historien om den tidligere institutleder på Kunstakademiet Katrine Dirckinck-Holmfeld som smed vores kulturarv i havnen? Busten af Frederik V. Nu viser det sig, at Statens Kunstfond støtter selvsamme person med 35.000 kr. En anerkendelse som jeg mener er helt forkert! Og sender et helt forkert budskab. Man kan ikke med den ene hånd udføre en kriminel handling, blive tiltalt og med den anden hånd modtage midler fra Staten. Trods armslængde princip, er det vanvittigt at Statens Kunstfond giver støtte til at legitimere ødelæggelsen af statslig kulturarv. Det Rene vanvid!

Opslaget opnår 280 reaktioner, heraf 40 kommentarer. Stort set alle kommenaterer er enige med Birgitte Bergman. En enkelt – tidligere konservativt folketingsmedlem er dog uenig: “Vandalismen må gå sin gang og den skal Katrine Dirckinck-Holmfelt straffes for. Armslængden skal vi respekterer og det er et skråplan at gradbøje den, så støtten må Statens Kunstfond stå med ansvaret for”

Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti tager skridtet fuldt ud:

NEDLÆG STATENS KUNSTFOND! Det der er sket er, at Katrine Dirckinck-Holmfeld fik 35.000 kroner i støtte fra Statens Kunstfond til at udstille den Buste af Frederik 5., som hun i sin tid som institutleder på Kunstakademiet fjernede fra Charlottenborg festsal og derefter smed i vandet i Københavns Havn. Jeg mener, at de pisser på skatteyderne 🤬 »Man river sig selv i håret over, hvor vanvittigt det er. Almindelige mennesker går på arbejde og betaler skat, for at kunstnere så kan ødelægge vores kulturarv og tjene penge på det,«

Opslaget opnår 300 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Alle kommentarer er enige i at støtten fra Kunstfonden er noget svineri.

Også kulturministerens rejse til USA forarger Dennis Flydtkjær:

Det var sikkert en fantastisk tur for kulturministeren på skatteborgernes regning. Alene flybilletten kostede 95.000 kr. og den samlede tur 337.000 kr. Til den pris må man kunne forvente, at danskerne kan få indsigt i, hvad vi har fået for pengene, men det kan man naturligvis ikke. Programmet for turen vil regeringen nemlig ikke udlevere 😳 Ud fra billederne ligner det mest af alt private oplevelser med roadtrip langs kysten. Den slags må ministeren altså selv betale for.

Opslaget henviser til en artikel på Ekstra Bladet: Fedt roadtrip: – Betal selv, minister!.

Opslaget opnår 140 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Opslaget giver god anledning til at lufte fordomme om regeringens pengeforbrug og ansvarsløshed i almindelighed.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. maj 2022.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.