Medieudspil for fællesskabet

Stramninger overfor tech-giganterne, flere penge til lokale og regionale medier og mere dansk. Fællesskabsværdierne er tydelige i regeringens medieudspil.

Truslerne udefra skal forsvares ved at skabe mere kontrol med tech-giganterne og afgift på streamingtjenesterne. Truslerne indefra skal bekæmpes ved at styrke de lokale og regionale medier, ligesom DR skal styrke den lokale dækning og der skal produceres mere dansk indhold gennem public service-puljen. Der skal sættes et værn op mod fake news og pressereglerne skal ændres.

Alt sammen med hensigten at styrke fællesskabet i Danmark. Det er hovedpointerne i regeringens meget længe ventede medieudspil.

Tech-giganterne

Der har været stigende politisk opmærksomhed om de indimellem monopolagtige forhold, som tech-giganterne præger medieudviklingen med. Det kunne svagt aflæses af VLAK-regeringens medieudspil i 2022. Men nu står det helt klart som en politisk opgave.

Medieudspillet foreslår, at der skal etableres et nyt center for Tech og Demokrati, som får til opgave at indhøste viden og forskning om tech-giganterne. Samtidig oprustes TjekDet og Medierådet for Børn og Unge. Tech-giganterne vil blive bedt om en række oplysninger om deres algoritmer og funktionerne.

Streamingafgift

Regeringen lægger op til en streamingafgift, hvor fem procent af virksomhedernes omsætning skal bruges til produktion af dansk indhold (Se Søndag Aften arkiv). Regeringen lægger op til en såkaldt “trappemodel”, hvor streamingtjenesternes egne investeringer i dansk indhold modregnes.

Denne del af medieudspillet har fået en del medieopmærksomhed. Det er dog ganske få, som har været opmærksomme på, at en streamingafgift allerede indgik i medieaftalen i 2018 mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti. Dengang var afgiften kun sat til to procent af omsætningen. Men det er sådan set den nuværende regering, som har forsinket etableringen af en streamingafgift i tre år.

Lokale og regionale medier

Stort set samtlige partier har gennem længere tid talt om behovet for at styrke de lokale og regionale medier, blandt andet for at forhindre såkaldte “nyhedsørkener”, områder som ikke dækkes af noget som helst medie. Der skal etableres en ny pulje til distriktsblade og ugeaviser. Også dette indgik i aftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, hvor man afsatte 25 millioner kr. til formålet. Reelt kan man spørge, hvorfor regeringen stoppede denne pulje, når man nu alligevel ønsker at gennemføre det?

Der skal overføres penge fra støtte til de landsdækkende medier til de regionale medier. Hvor mange penge, fremgår ikke af regeringens udspil.

Samtidig skal DR styrke den lokale og regionale dækning. Det fremgår dog ikke, om dette blot er en hensigtserklæring, eller om man vil kanalisere penge til formålet. Der foreslås etableret en pulje til samarbejdsprojekter mellem public service-medier og lokale og regionale medier. Dette blev allerede foreslået af public service-udvalget i 2016.

DR’s digitalisering

Gennemgående skal DR styrke de digitale tilbud og desuden styrke public service-indholdet til unge. Begge dele arbejder DR i forvejen ud fra. Det fremgår ikke af udspillet, hvordan dette skal ske eller hvilke krav man vil stille til DR. Til gengæld stilles krav til DR om åbenhed om algoritmer og anvendelsen af disse.

Det har fra mange sider været ønsket, at DR skal åbne for såvel kommerciel som ikke-kommerciel adgang til DR-arkiverne. Dette står der intet om i udspillet.

Regeringen foreslår at DR’s bestyrelse ikke længere skal være politisk udpeget. Dette må man forvente, at de politiske partier vil diskutere livligt.

Public service-puljen udvides

Overskuddet fra streamingafgiften skal styrke public service-puljen, som også skal kunne støtte indhold produceret til radio og podcast. Også dette var en del af den gamle medieaftale. Som noget nyt skal tilskudsmodtagere leve op til overenskomstaftalers løn- og arbejdsvilkår, hvortil kommer at det også vil gælde kædeansvar, når det gælder underleverandører. (I oplægget står ikke noget om kædeansvar for DR i forhold til underleverandører).

Mediestøtte revideres

Regeringen foreslår, at der skal iværksættes et omfattende udredningsarbejde med henblik på helt et revidere den gældende mediestøtte. Allerede nu foreslår regeringen en række mindre justeringer, som bl.a. tager hensyn til at en større del af medierne distribueres digitalt. Også tilskudsmodtagere fra mediestøtteordningerne skal leve op til gældende overenskomstkrav. Her står dog ikke noget om kædeansvar.

Regeringen foreslår også, at der skal nedsættes et udvalg om Medieansvar. Hensigten er at etablere en Medieombudsmand efter svensk forbillede. Dette betyder også, at Pressenævnets rolle skal diskuteres. Udvalget skal også vurdere, hvilke regler og normer, der kan sættes for influencere og bloggere.  

Der har længe været utålmodighed og efterlysning af regeringens medieudspil. Nu er det her og så er al snak om ventetid ligegyldig. Det er selve udspillet, der er til debat.